Af Ritzau - 22/04-17 19:39; Opdateret: 22/04-17 19:51

United bekræfter: Zlatan er ude med alvorlig knæskadeUnited bekræfter: Zlatan er ude med alvorlig knæskade

Zlatan Ibrahimovic og Marcos Rojo er ude med alvorlige knæskader, oplyser Manchester United.

storybild

Zlatan Ibrahimovic kom slemt til skade i torsdags og er ude på ubestemt tid. (Billede: Scanpix/Oli Scarff)

Manchester United bekræfter på sin hjemmeside, at angriberen Zlatan Ibrahimovic og forsvarsspilleren Marcos Rojo er ude med alvorlige knæskader.

Fodboldklubben vil undersøge begge spillere grundigt for at finde ud af, hvor lang tid de er ude.

Ibrahimovic og Rojo blev ramt af skaderne under torsdagens Europa League-kamp hjemme mod Anderlecht. United vandt kampen og gik videre til turneringens semifinale.

Tidligere lørdag skrev BBC, at 35-årige Ibrahimovic ifølge United er ude i resten af sæsonen.

Men det melder United ikke noget om. Tværtimod vil klubben have specialister til at undersøge spillerne for at være præcise.

Flere engelske medier har spekuleret i, at Ibrahimovic kan være ude i resten af året, men det må de kommende dage kaste mere lys over.

Ibrahimovic har kontrakt med United frem til sommer, og det vides ikke, om aftalen bliver forlænget eller ej.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx