Af Bo Poulsen - 08/02-14 19:22

Jammerlig Skjern-start på europæisk gruppespilJammerlig Skjern-start på europæisk gruppespil

Skjern Håndbold leverede en blodfattig indsats og tabte klart i EHF Cuppen til upåagtede portugisere.

storybild

(Billede: Polfoto/arkivfoto)

Skjern Håndbold har ambitioner om at gå videre til kvartfinalerne i EHF Cuppen, men det kræver en langt bedre indsats end i lørdagens hjemmekamp mod portugisiske Sporting.

Her spillede vestjyderne en helt igennem forfærdelig kamp og tabte derfor det første opgør i gruppespillet med 25-32.

Mors-Thy holder Skive på 12 mål i lokalopgør
Mors-Thy holder Skive på 12 mål i lokalopgør

Ingen havde forventet, at de grøn- og hvidstribede portugisere ville volde Skjern ret mange problemer, men det gjorde de altså.

Med en meget offensiv tilgang i forsvaret og en lynhurtig kontrafase gjorde gæsterne livet besværligt for Skjern, der var bagud 12-15 ved pausen, hvor man stadig ikke havde fået styr på kampen.

Og det blev kun endnu værre i anden halvleg. Træner Ole Nørgaard forsøgte forgæves at vække sine spillere i en tidlig timeout, men intet lykkedes.

Den portugisiske føring blev bare større og større undervejs i kampen, og var på et tidspunkt helt oppe på 11, inden hjemmeholdet fik halet lidt ind igen mod slutningen.

Trængte Vejen EH dukker Randers' tophold
Trængte Vejen EH dukker Randers' tophold

Syvmålssejren betyder, at selv hvis Skjern vinder den omvendte kamp i Lissabon, så er man formentlig ringere i det indbyrdes opgør.

Derfor er der nu yderligere pres på i forhold til at skaffe point mod gruppens to øvrige hold, HC Zomimak fra Makedonien og Montpellier fra Frankrig, der har fire EM-guldvindere på holdet.

Kun de to bedste fra gruppen går videre til kvartfinalerne. Skjern er det eneste tilbageværende danske hold i turneringen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx