26/08-14 21:11

Samuel Eto'o napper to år i EvertonSamuel Eto'o napper to år i Everton

Den 33-årige angriber har indgået en toårig aftale med Everton.

Samuel Eto'o skal fremover gå på måljagt for Everton i den engelske Premier League.

Klubben fra Liverpool oplyser på sin hjemmeside, at den har indgået en toårig aftale med den afrikanske angriber.

Den målfarlige camerouner har de seneste år ført en omskiftelig tilværelse, der i sidste sæson bragte ham til Chelsea.

Tidligere har Eto'o optrådt for FC Barcelona og Inter samt Mallorca og den russiske klub Anzhi.

Den 33-årige angriber er fire gange i karrieren blevet kåret til Afrikas bedste spiller.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx