Af Ritzau - 16/06-17 13:34; Opdateret: 16/06-17 13:52

Lasse Boesen og Lars Frederiksen bliver trænerduo i KIFLasse Boesen og Lars Frederiksen bliver trænerduo i KIF

KIF Kolding København har ansat Lasse Boesen og Lars Frederiksen som trænerduo til den kommende sæson.

storybild

Sportsdirektør Lasse Boesen (billedet) bliver den ene del af KIF Kolding Københavns nye trænerteam. Den tidligere Team Esbjerg-træner Lars Frederiksen bliver den anden del. (Billede: Scanpix/Claus Fisker)

Det bliver sportsdirektør Lasse Boesen og den tidligere Team Esbjerg-træner Lars Frederiksen, som fremover skal udgøre trænerduoen i KIF Kolding København.

Det oplyser klubben på sin hjemmeside.

Rygterne om de to som en trænerduo begyndte for nogle dage siden, og de viste sig at holde stik.

Boesen og Frederiksen afløser den spanske træner Carlos Ortega, som forlod klubben efter en skuffende sæson, hvor holdet sluttede sidst i slutspillet i 888 Ligaen.

Ved at overlade trænerroret til Boesen og den tidligere mestertræner fra kvindeholdet i Esbjerg, Lars Frederiksen, håber man at vende tilbage til rødderne i klubben.

- Lars og Lasse er indbegrebet af KIF. De har begge spillet utallige kampe for klubben og været tilknyttet KIF, efter de stoppede deres aktive karrierer, siger KIF-direktør Jens Boesen til hjemmesiden.

- Vi vil med denne ansættelse af teamet gerne finde tilbage til de gamle dyder og genfinde det gamle Kolding-dna.

Lars Frederiksen førte i 2016 Team Esbjerg-kvinderne til DM-guld, men han blev fyret efter den seneste sæson, hvor holdet ikke formåede at kvalificere sig til slutspillet.

Tilbage i slutningen af 1990'erne spillede Lasse Boesen og Lars Frederiksen sammen i KIF Kolding lang tid før, København også blev koblet på klubnavnet.

Om fyringen af Carlos Ortega siger Jens Boesen.

- Vi tog for 15 måneder siden et stort valg og ansatte Carlos Ortega.

- Carlos er utvivlsomt en dygtig træner, men dansk håndbold bliver ikke drevet på samme måde som i andre lande, og derfor opstod der nogle kulturelle udfordringer, lyder forklaringen fra KIF-direktøren.

I hvert fald må man sige, at den nye trænerduo har mange års erfaring fra dansk håndbold.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx