06/07-17 18:39

Brian Holm: Kittel slår de andre på ren hurtighedBrian Holm: Kittel slår de andre på ren hurtighed

Troyes. Det blev den ventede massespurt på 6. etape af Tour de France, og favoritten Marcel Kittel (Quick-Step) indfriede forventningerne fra holdet.

storybild

Troyes. Det blev den ventede massespurt på 6. etape af Tour de France, og favoritten Marcel Kittel (Quick-Step) indfriede forventningerne fra holdet.

Tyskeren kom som ved sin første sejr i år et godt stykke bagfra, men trådte sig fremragende forbi alle konkurrenterne på de sidste 150 meter.

Kittels danske sportsdirektør, Brian Holm, tør godt udråbe Kittel til feltets hurtigste, når der er åben vej at køre på.

- Jeg tror simpelthen, han er hurtigere end de andre. Han er teknisk overlegen. Han er ingen Mark Cavendish, og han er heller ikke en Peter Sagan-type, men han kan altså træde nogle watt, siger Holm.

Quick-Steps leadouttog var igen ikke perfekt, men det var trods alt en smule bedre end ved Kittels første sejr, hvor tyskeren måtte køre frem helt alene.

- Der var ikke nogen, som lavede den perfekte leadout, men Fabio Sabatini gjorde det godt. Det var fuld fart i alle svingene, og det passede Kittel meget godt. Han sad dog lidt langt tilbage, lyder det fra Holm.

Med to sejre har Kittel nærmest allerede blåstemplet hele holdets Tour de France. Men han vil naturligvis forsøge at udnytte sit momentum til at hente flere sejre, hvor næste sprintermulighed allerede er fredag.

Brian Holm håber selvsagt også på flere triumfer, men han er også bange for, at Kittel fortsætter sin sejrsmarch og skruer forventningerne op til næste år.

- Det er lige før, jeg hellere vil vinde to etaper end fire i Tour de France, for hvis man vinder fire, så tror folk også, man gør det året efter, siger Holm.

- Sidste år vandt Dimension Data fem etaper, og som Rolf Aldag (sportsdirektør på holdet, red.) også sagde til mig den gang: "Hvad fanden gør vi til næste år?". Det giver også lidt stress, hvis man vinder for meget.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Ny Superliga-sensation: Hattrick-helt...
bt.dk
Drama på Amalienborg Slotsplads under...
bt.dk
Gitte brugte to timer på at køre 200...
bt.dk
Revy-krigen er afgjort: Denne revy er...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx