Af Ritzau - 02/04-17 10:40

Ekspert: Viborg mod AGF er en finale i første rundeEkspert: Viborg mod AGF er en finale i første runde

Taberen af Viborg-AGF må indstille sig på playoffkampe om at undgå nedrykning, siger Tommy Bechmann.

storybild

Danny Olsen og AGF skal søndag spille en vigtig kamp i Viborg. (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

Begge hold har 18 point at spille om. Men både Viborg og AGF er allerede bagud på point, før de søndag mødes på førstnævntes hjemmebane. Det sker i en tidlig gyserkamp i nedrykningsspillets pulje 2 i Alka Superligaen.

Helt præcist seks point har begge hold op til Silkeborg, der med 31 point sidder på den frelsende andenplads. AaB fører pulje med 34 point, efter nordjyderne fik 0-0 i Silkeborg.

En eventuel taber af Viborg-AGF har tæt på udspillet sin rolle i puljen, siger den tidligere Sønderjyske-spiller Tommy Bechmann, der er ekspertkommentator på Discovery Networks.

- Både AGF og Viborg skal vinde, de kommer ikke langt med uafgjort. Begge hold skal vinde for at få fat i de andre hold.

- Taberen skal nok indstille sig på at skulle ud i playoffkampe om at undgå nedrykning, siger Bechmann.

Netop at vinde er en ting, AGF ikke har været gode til. Klubben hentede blot to point i forårets fem afsluttende kampe i grundspillet.

Viborg har til gengæld været godt kørende med otte point i forårets fem ligakampe.

Tommy Bechmann mener, at alle kampe i nedrykningsspillet i princippet kan ses som pokalkampe, der lever deres eget liv.

Den tidligere topscorer i Superligaen har dog umiddelbart mere fidus til Viborg end AGF.

- Jeg vil sige Viborg, hvis jeg skal pege på et hold, jeg tror på som vinder. De var gode i den seneste kamp mod AaB (2-1-sejr hjemme, red.), og de har været gode i år og har fået spillere tilbage efter skader.

- AGF har set skidte ud, de har ikke været gode, siger han.

AGF har i foråret ikke mindst haft svært ved at holde målet rent i de sidste minutter af kampene, hvilket har kostet en del point.

- De har lukket mange mål ind til sidst. Når det først bliver en vane, er det svært at komme af med, det sidder dybt inde i hovedet på spillerne.

- De ved, at de plejer at tabe det hele i de sidste fem minutter. Så kommer der en ekstra nervøsitet, og man har ikke roen til at holde på bolden og få presset væk, siger Tommy Bechmann.

AGF lukkede også mål ind i slutminutterne, da holdene 27. februar spillede 1-1 i Viborg.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx