11/10-17 12:08; Opdateret: 11/10-17 12:34

Danmark kommer i andet lag i ny landsholdsturneringDanmark kommer i andet lag i ny landsholdsturnering

Det danske fodboldlandshold er havnet i andet lag i Uefas nye landsholdsinitiativ, Nations League.

storybild

København. Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) har offentliggjort placeringen af landsholdene i de respektive lag i det nye landsholdsformat Nations League.

Her er Danmark blevet placeret i andet lag sammen med Østrig, Wales, Rusland, Slovakiet, Sverige, Ukraine, Irland, Bosnien-Hercegovina, Nordirland, Tjekkiet og Tyrkiet.

Der er fire lag, hvor holdene inddeles i grupper i de respektive lag.

I Danmarks lag vil der være fire grupper med tre nationer i hver.

Turneringen indledes i 2018 og har til formål at nedbringe antallet af testkampe og i stedet skabe en struktur, hvor der er mere på spil i kampene.

Fra alle fire lag er det muligt at kvalificere sig til EM, hvis ikke man kvalificerer sig via den normale EM-kvalifikation.

Desuden er det muligt at rykke op og ned fra hvert lag.

Sådan er holdene fordelt i lagene:

* Første lag

Tyskland, Portugal, Belgien, Spanien, Frankrig, England, Schweiz, Italien, Polen, Island, Kroatien og Holland.

* Andet lag

Danmark, Østrig, Wales, Rusland, Slovakiet, Sverige, Ukraine, Irland, Bosnien-Hercegovina, Nordirland, Tjekkiet og Tyrkiet.

* Tredje lag

Ungarn, Rumænien, Skotland, Slovenien, Grækenland, Serbien, Albanien Norge, Montenegro, Israel, Bulgarien, Finland, Cypern, Estland og Litauen.

* Fjerde lag

Aserbajdsjan, Makedonien, Hviderusland, Georgien, Armenien, Letland, Færøerne, Luxembourg, Kasakhstan, Moldova, Liechtenstein, Malta, Andorra, Kosovo, San Marino og Gibraltar.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx