16/11-17 06:48; Opdateret: 16/11-17 08:14

Udeblev fra landskamp mod Sverige - i dag får de danske fodboldkvinder dommenUdeblev fra landskamp mod Sverige - i dag får de danske fodboldkvinder dommen

Nyon. For dansk fodbold er der meget på spil, når Control, Ethics and Disciplinary Body i Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) samles til møde torsdag formiddag.

storybild

Fremtiden i forhold til VM kvalifikationskampene er uvis. Straffen for Danmarks afbud til VM-kvalifikationskampen mod Sverige bliver udmålt i Uefa torsdag. Afgørelsen vil danne præcedens for lignende sager i fremtiden. S (Billede: Liselotte Sabroe)

Nyon. For dansk fodbold er der meget på spil, når Control, Ethics and Disciplinary Body i Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) samles til møde torsdag formiddag.

En af de cirka 50 sager på disciplinærudvalgets dagsorden er nemlig af stor betydning for dansk kvindefodbold: Her skal udvalget udmåle straffen for, at Danmark blev væk fra VM-kvalifikationskampen mod Sverige i oktober.

- Denne sag vil nok være en af dem på agendaen, der tager længst tid, fordi den vil danne præcedens for tilsvarende sager i fremtiden, siger udvalgets danske medlem, Jim Stjerne Hansen.

Dansk Boldspil-Union (DBU) har på forhånd sendt en redegørelse til udvalgsmedlemmerne om sagsforløbet set med unionens øjne.

Om den langstrakte konflikt mellem Spillerforeningen og DBU. Om hvordan forhandlingerne gik i hårdknude, så DBU til sidst ikke så nogen anden udvej end at melde afbud til kampen i Sverige.

Mens Jim Stjerne Hansen som dansker og dermed inhabil bliver sendt uden for døren, skal hans kolleger i udvalget udmåle, hvordan DBU og det danske kvindelandshold skal straffes.

Det er første gang i nyere tid, at Uefa har oplevet et afbud til en kvalifikationskamp. Dermed er der ikke aktuelle sager at læne sig op ad.

- Udgangspunktet er vel, at hvis man ikke møder op, så bliver man taberdømt. Alt andet er et spørgsmål om, hvad der så skal ske.

- Men problemet i denne sag er, at alle står på bar bund, fordi vi mig bekendt ikke har nogle fortilfælde, siger juristen Jens Evald, der er voldgiftsdommer hos Den Internationale Sportsdomstol (CAS).

Derfor kommer disciplinærudvalget på en vanskelig opgave, når straffen skal udmåles.

Slipper DBU med en bøde og et skrivebordsnederlag, eller skal Danmark smides helt ud af VM? Skal kampen alligevel gennemføres på en senere dato, og vil svenskerne i givet fald acceptere det?

Jens Evald påpeger, at man er nødt til at forholde sig til omstændighederne omkring afbuddet.

- Det er først og fremmest en dybt ulykkelig situation, hvor den konkrete årsag er noget helt andet end fodbold.

- Det er ikke noget, der er gjort, fordi man ikke lige havde lyst til at tage til Sverige på den pågældende dato. Det er en konflikt, der er gået i hårdknude, siger han.

Udvalgets afgørelse vil kunne ankes til Uefas appeludvalg.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx