06/11-17 16:18; Opdateret: 06/11-17 20:03

Fodboldspillere får bedre vilkår i ny Fifa-aftaleFodboldspillere får bedre vilkår i ny Fifa-aftale

Fremover kan fodboldspillere rive en kontrakt i stykker, hvis de ikke får løn i to måneder.

storybild

Fifa og Fifpro har mandag indgået en seksårig aftale, der forbedrer fodboldspillernes arbejdsrettigheder. Her ses Fifa-præsident Gianni Infantino. Reuters/Rupak De Chowdhuri / Arkiv

Zürich. Fodboldspillere over hele verden kan se frem til at få styrket deres rettigheder som arbejdstagere.

Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) og Den Internationale Spillerforening (Fifpro) er mandag nået til enighed om en seksårig aftale.

Den nye aftale betyder, at spillere kan bryde en kontrakt, hvis deres arbejdsgiver ikke har udbetalt løn i to måneder.

Derudover strammes der op over for klubber, der lader spillere træne for sig selv i et forsøg på at chikanere dem.

Klubber risikerer også at blive mødt med transferforbud, hvis de sylter sager, hvor der er opstået uenighed om forholdene i en kontrakt.

- Mens klubberne i de rigeste ligaer som regel behandler deres spillere godt, er der andre ligaer, hvor spillernes arbejdsrettigheder rutinemæssigt bliver ignoreret, siger Fifpros præsident, Philippe Piat, i en pressemeddelelse.

Fifpro har desuden valgt at trække en klage over transfersystemet tilbage. I 2015 klagede Fifpro til EU over transferreglerne, som ifølge spillerforeningen strider mod EU's konkurrenceregler.

I stedet er Fifpro og Fifa mandag blevet enige om at lave en gennemgang af transfersystemet.

/ritzau/AP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx