22/08-17 02:54

Barcelona-spiller hastede til La Rambla efter angrebBarcelona-spiller hastede til La Rambla efter angreb

Lucas Digne var blandt indbyggerne i Barcelona, der hastede til med hjælp til ofrene for angrebet torsdag.

storybild

Barcelona. Den franske landsholdsspiller Lucas Digne, der til daglig spiller i FC Barcelona, var blandt de borgere i Barcelona, der hastede til gerningsstedet, hvor en mand kørte ind i en menneskemængde og dræbte 13 personer torsdag.

Det bekræfter hans medierådgiver Lars Hendel over for Ritzau.

Den 24-årige Digne, der bor tæt på La Rambla, hvor angrebet fandt sted, hastede til stedet med vand og papir for at hjælpe de sårede.

Den spanske sportsavis Mundo Deportivo skriver, at spilleren ikke ønsker opmærksomhed om sin person i forbindelse med episoden, da han ikke ser sig selv som nogen helt.

Han har derfor også afvist at tale om episoden med avisen.

Avisen skriver videre, at Digne var med til at give førstehjælp på stedet, indtil redningsmandskabet kom frem.

Digne startede på bænken søndag, men fik de sidste par minutter på banen, da Barcelona i sæsonens første kamp slog Real Betis med 2-0.

Digne kom til Barcelona forud for sidste sæson, da han skiftede fra franske Paris Saint-Germain.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx