Af Ritzau - 24/03-17 14:45

Mestrene jagter isrevanche hjemme mod FrederikshavnMestrene jagter isrevanche hjemme mod Frederikshavn

Esbjerg Energy skal forsøge at udligne i semifinaleserien, når Frederikshavn White Hawks kommer på besøg.

storybild

Det går løs igen i Metal Ligaen, når andet opgør i de to semifinaleserier spilles fredag aften. (Arkivfoto). (Billede: Scanpix/Frank Cilius)

Esbjerg Energy skuffede i det første opgør mod Frederikshavn White Hawks og jagter en anderledes præstation og et ganske anderledes resultat fredag aften.

Her tager det forsvarende danske mesterhold hjemme imod nordjyderne i det andet opgør i semifinaleserien i Metal Ligaen.

Frederikshavnerne vandt den første kamp 5-2, og Esbjerg jagter derfor revanche for at udligne efter de første to indbyrdes opgør.

Hos Esbjerg er man godt klar over, at der skal en anden indsats til, hvis sejren skal sikres.

- Det er samme proces, uanset om du taber med et enkelt mål i overtiden, eller du taber med 2-5.

- Det er op på hesten igen. Vi skal lære at eliminere de fejl, der er begået, og så skal vi videre i serien, siger assistenttræner i Esbjerg Energy, Thor Dresler, i en pressemeddelelse.

I det første opgør scorede Frederikshavn tre gange i overtal, mens Esbjerg ikke formåede at score, når holdet var i overtal.

Hos Esbjerg er man også forberedt på, at Frederikshavn spiller anderledes taktisk end Sønderjyske, som mesterholdet sendte ud i kvartfinaleserien.

- I midtzonen spiller White Hawks på en anden måde end Sønderjyske gjorde. Det stiller krav til os om tilvænning, og der skal vi have justeret tingene rigtigt.

- Det er jeg sikker på, at vi blandt andet er klar med til kampen. Vi har hele tiden vidst, at Frederikshavn er dygtige og flittige på skøjterne.

- Det er generelt et hårdtarbejdende mandskab, så det er på ingen måde overraskende for os, siger Thor Dresler.

I den anden semifinaleserie tager Gentofte Stars imod Odense Bulldogs i klubbernes andet opgør.

Her vandt Gentofte overraskende det første opgør på Fyn.

I begge serie spilles der bedst af syv kampe. Første hold med fire sejre i hver serie er klar til DM-finaleserien.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx