Af - 04/05-14 10:46; Opdateret: 04/05-14 11:03

Lotte Friis i sorg: Tidligere dansk landstræner dødLotte Friis i sorg: Tidligere dansk landstræner død

Hollandske Paulus Wilderboer, der var dansk svømmelandstræner fra 2008 til 2012, er død af prostatakræft.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto)

De danske elitesvømmeres tidligere landstræner Paulus Wildeboer, der de senere år har været mentortræner i australske Queensland, er død af prostatakræft, skriver flere spanske og australske medier.

Hollænderen Paulus Wildeboer var dansk landstræner i fire og et halvt år frem til november 2012.

Hollænderens død vækker stor sorg hos danske Lotte Friis, der beskriver ham som en af de vigtigste personer i hendes liv.

- Jeg vågnede op til nogle meget triste nyheder. Min tidligere træner og ven Paulus Wildeboer er afgået ved døden, skriver den danske svømmer Lotte Friis på Facebook.

- Han trænede mig i nogle af de vigtigste år af min karriere og vil altid være en af de vigtigste personer, der har været del af mit liv, skriver hun ved siden af et billede, hvor de to storsmilende omfavner hinanden.

Også den hollandske svømmer Inge Dekker er ked af sin landsmands død:

- Ked af at læse, at Paulus Wildeboer er død. En af de bedste og sødeste trænere ved bassinkanten. Mine tanker går til Winnie, Olaf og Aschwin, skriver hun på Twitter med henvisning til Wildeboers hustru og sønner.

Paulus Wildeboer flyttede til Barcelona i slutningen af 1970'erne og arbejdede efter sin aktive svømmekarriere som træner i Spanien igennem 25 år. Mens sønnen Olaf både har svømmet for Holland og Spanien, er den anden søn, lillebroren Aschwin, en del af det spanske landshold.

Da Wildeboer som 58-årig holdt op som dansk landstræner i 2012, fortalte han i et interview med Politiken, at det altid havde været hans drøm at arbejde i Australien.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx