30/04-18 17:49

Harder om CL-finale: Vi kan slå Lyon på fysikkenHarder om CL-finale: Vi kan slå Lyon på fysikken

Der venter en hård opgave, når franske Lyon tager imod Wolfsburg og Pernille Harder i CL-finalen i Kijev.

storybild

Der venter et brag af en finale i Champions League 24. maj, år Wolfsburg og Pernille Harder møder det franske storhold Lyon. Scanpix/Peter Steffen

Wolfsburg. Den danske landsholdsstjerne Pernille Harder kan 24. maj høste stor hæder, når hun med Wolfsburg spiller finale i Champions League i fodbold.

Her får den tyske klub sandsynligvis nok at se til, når storholdet Lyon venter i finalen i Kijev, men danskeren tror på den ultimative succes.

- Vores fordel er, at vi står godt defensivt, er fysisk stærke og kan stresse dem i vores omstillinger. Det ville være noget af det største. En Champions League-titel er jo det største, man kan opnå på klubplan.

- Lyon har været det bedste hold i verden over mange år, men vi har en fin chance. Vi er stærke fysisk, teknisk og taktisk og har mange spillere, der kan afgøre kampene. Vi tror på, vi kan vinde den (finalen, red.), siger Pernille Harder til DR.

Lyon kan vinde Champions League for tredje gang i træk og femte gang i alt, mens Wolfsburg tidligere har vundet turneringen i det nuværende format to gange.

Wolfsburg sendte i semifinalen Chelsea ud af turneringen, da det søndag blev til en 2-0-sejr til tyskerne, som samlet vandt 5-1.

25-årige Pernille Harder scorede Wolfsburgs første mål søndag mod Chelsea.

Lyon avancerede til finalen ved at sende Manchester City ud med en samlet 1-0-sejr.

Dermed blev det et farvel i semifinalen til City og klubbens to danskere, Mie Leth Jans og Nadia Nadim.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Wozniacki klar til ny Grand...
bt.dk
Mary fik Frederik til at græde: Læs...
bt.dk
Haveredskab skyld i brand - i dag er...
bt.dk
Undrede du dig også? Derfor kom...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx