14/02-14 15:09

Dansk skiløber overraskede - og blev sidstDansk skiløber overraskede - og blev sidst

Christoffer Faarup begik en fejl, der gav et stort tidstab i super kombineret-konkurrencen ved OL i Sotji.

storybild

Christoffer Faarup begik en fejl, der gav et stort tidstab i super kombineret-konkurrencen ved OL i Sotji. (Billede: Polfoto)

En 33.-plads ved OL lyder pænt, men placeringen i super kombineret-konkurrencen ved vinter-OL i Sotji nager alligevel danskeren Christoffer Faarup en smule.

For 33.-pladsen er nemlig ensbetydende med en sidsteplads blandt de løbere, der gennemførte, og for den ambitiøse Hobro-løber er det en noget anderledes oplevelse.

Danske curlingkvinder tager første sejr ved OL
Danske curlingkvinder tager første sejr ved OL

- Det er faktisk første gang, jeg slutter sidst, siden jeg begyndte at konkurrere internationalt, så det er da lidt ærgerligt, siger Christoffer Faarup, der gled ud og måtte gå op ad pisten for at komme ind på ret kurs igen.

Derfor tabte han over 20 sekunder i slalomafdelingen i disciplinen, der er en kombination af slalom og styrtløb.

OL: Dansker bliver nummer 39 i første del af kombineret
OL: Dansker bliver nummer 39 i første del af kombineret

- Men der var jo mange, der udgik, og hvis de ligesom jeg var gået op efter porten, så var jeg ikke blevet sidst.

Jeg kunne have været ligeglad og bare være kørt ned, men vores plan var at gennemføre uanset hvad, forklarer han.

Til gengæld gik styrtløbet bedre end forventet for Danmarks eneste alpine OL-deltager, der kom i mål 4,72 efter den hurtigste.

Svensk ishockeychok: Stjernen rejser hjem
Svensk ishockeychok: Stjernen rejser hjem

- Det er noget af det bedste, jeg har lavet, siger Christoffer Faarup.

Det varme vejr i skisportsområdet Rosa Khutor gjorde forholdene besværlige i den afsluttende slalom på en vanskelig bane. Det kostede ikke blot et stort tidstab for Faarup, men også flere favoritter lavede dyrebare fejl.

Tysk skistjerne kører galt på vej til OL
Tysk skistjerne kører galt på vej til OL

- Det var en ekstremt svær bane, som Ivica Kostelic' far i øvrigt havde lavet. Portene var fuldstændig kaotisk placeret. Det var som om, de havde trukket lod om, hvor portene skulle stå, siger Christoffer Faarup.

Trods den familiære indblanding måtte Ivica Kostelic nøjes med sølv efter den overraskende vinder, schweizeren Sandro Viletta.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx