04/11-17 14:10

Racerstjerne annoncerer endnu en gang stop i Formel 1Racerstjerne annoncerer endnu en gang stop i Formel 1

Felipe Massa fik sidste år en stor afskedshyldest i Brasilien, men fortsatte alligevel. Nu prøver han igen.

storybild

Felipe Massa stopper om tre uger i Formel 1, oplyser han lørdag. Scanpix/Pedro Pardo / Arkiv

London. Den brasilianske racerkører Felipe Massa (Williams) meddeler endnu en gang, at han stopper i Formel 1.

36-årige Massa havde oprindelig planlagt at stoppe Formel 1-karrieren sidste år, og dengang fik han en afskedshyldest af de store i forbindelse med et grandprix i Brasilien.

Massa endte alligevel med at fortsætte i Formel 1, men nu er det snart slut.

Racerstjernen slår lørdag fast, at han kører sit næstsidste Formel 1-grandprix i næste uge på hjemmebanen i Brasilien, inden han trækker sig efter sæsonens sidste grandprix 26. november i Abu Dhabi.

- Som I alle ved, så annoncerede jeg sidste år, at jeg stoppede i Formel 1, men jeg tog alligevel en sæson mere, fordi Williams ønskede det.

- Denne gang bliver det mit sidste Formel 1-løb i Brasilien, og mit sidste løb er i Abu Dhabi, siger Felipe Massa på en video, han har lagt ud på de sociale medier.

Sidste år blev Formel 1-stoppet spoleret, da Williams-teamet senere måtte afgive holdkammeraten Valtteri Bottas, der skiftede til Mercedes. Dermed stod teamet i en situation, hvor man skulle sætte et helt nyt hold. Det lykkedes derfor at overtale Massa til at fortsætte.

Felipe Massa har vundet 11 gange i Formel 1 og endte i 2008 som toer i VM-stillingen efter briten Lewis Hamilton.

Massas seneste Formel 1-sejr var i 2008 på hjemmebanen i Brasilien.

I 2009 kom brasilianeren alvorligt til skade i forbindelse med et grandprix i Ungarn og lå flere dage i koma.

Siden 2014 har han kørt for Williams.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx