23/12-17 20:37; Opdateret: 23/12-17 20:49

Dansk samarbejde sætter gang i Celta-sejrDansk samarbejde sætter gang i Celta-sejr

Daniel Wass kom på tavlen efter oplæg fra Pione Sisto i Celta Vigos 3-1-sejr over Deportivo.

storybild

Med oplægget til Daniel Wass' mål kom Pione Sisto op på ni assister i ligaen sæsonen. Scanpix/Jorge Guerrero/arkiv

La Coruña. Danskerne Daniel Wass og Pione Sisto var i fokus, da Celta Vigo lørdag hentede en 3-1-sejr på udebane mod Deportivo La Coruña.

Wass satte Celta i gang bare tre minutter inde i kampen på oplæg fra Pione Sisto.

Sisto fik bolden i venstre side tæt på sidelinjen. Hans præcise indlæg fandt Wass ved bageste stolpe, og danskeren pandede bolden ind til 1-0.

Med oplægget til Wass' mål kom Sisto op på ni assister i Primera Division i sæsonen. Dermed fører han stadig ligaens assistliste foran blandt andre FC Barcelonas Lionel Messi, der har seks oplæg.

Samtidig kom Wass op på tre sæsontræffere i ligaen.

Senere i første halvleg fordoblede Iago Aspas gæsternes føring, før han i anden halvleg blev dobbelt målscorer ved at krølle bolden i nettet på et frispark i højre side.

Deportivo reducerede med en halv time igen, men tættere kom holdet ikke.

Den tidligere FC Nordsjælland-spiller Emre Mor fik de sidste 20 minutter på banen for Celta.

Med sejren er Celta nu oppe på 21 point efter 17 runder. Deportivo ligger under nedrykningsstregen med 15 point.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Fodboldspiller fandt sin kone død:...
bt.dk
Birgitte var til 'et kærligt...
bt.dk
Politiet efterlyser mand fra...
bt.dk
Verdensstjerne med ultimativ hyldest...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx