Af Ritzau - 25/12-16 13:40

Førsteplads overrasker Chelseas italienske managerFørsteplads overrasker Chelseas italienske manager

Efter en svingende sæsonstart havde Antonio Conte ikke forventet at se Chelsea toppe Premier League lige nu.

storybild

Antonio Contes Chelsea-hold møder mandag Bournemouth i Premier League. (Billede: Reuters/Peter Nicholls)

Chelsea-manager Antonio Conte havde ikke forventet at se sit hold på førstepladsen i Premier League ved juletid.

Efter en svingende sæsonstart har italienerens spillere vundet de seneste 11 ligakampe, og Chelsea har slået et hul på seks point til Liverpool i toppen af tabellen.

- Hvis jeg var blevet spurgt til det tidligere, så må jeg være ærlig at sige, at jeg ikke havde troet på, at vi ville toppe tabellen til jul, siger Conte.

- Men vi arbejder godt, og jeg er meget glad for mine spillere. De fortjener det.

- Det er vigtigt, at vi holder fast i den her position. Det kan vi kun gøre gennem hårdt arbejde og ved at gå til hver eneste kamp med den største koncentration, fokus og fightervilje, siger han.

Når Chelsea mandag møder Bournemouth på hjemmebane, er det uden to af holdets vigtigste spillere.

Topscorer Diego Costa og midtbanespilleren N'Golo Kante afsoner karantæne.

Dermed giver startopstillingen ikke sig selv i opgøret mod Bournemouth.

- Det er klart, at Diego er en vigtig spiller for os.

- Vi arbejder i disse dage på at finde den rigtige løsning. Jeg har flere mulige afløsere. Det arbejder jeg på.

- Det bliver en god test for os, fordi vi mangler to spillere, der er meget vigtige for vores hold, siger Conte.

Den tidligere Juventus-træner tiltrådte i Chelsea i sommer efter EM, hvor han stod i spidsen for Italiens landshold.

/ritzau/AFP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kronprins Frederik talte om sin fars...
bt.dk
Godt nyt for tusindvis af danskere:...
bt.dk
Medie: Nye detaljer afsløret om...
bt.dk
Fyret træner i Superligaen: Jeg er...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx