27/12-17 09:00

Fellainis fremtid i Manchester United er stadig usikkerFellainis fremtid i Manchester United er stadig usikker

Midtbanespilleren Marouane Fellaini og Manchester United kan ikke blive enige om en kontraktforlængelse.

storybild

Manchester Uniteds Marouane Fellaini kan snart være fortid i klubben, hvis ikke parterne når til enighed om en ny kontrakt. Scanpix/Fabrice Coffrini

Manchester. Den belgiske fodboldspiller Marouane Fellaini er i tvivl om, hvorvidt han vil blive i Manchester United, da parterne har svært ved at blive enige om en kontraktforlængelse.

- De (Manchester United, red.) er kommet med et tilbud, og der vil formentlig komme et mere, siger belgieren ifølge nyhedsbureauet Reuters til den belgiske hjemmeside Humo.

- Jeg ved ikke, om jeg vil acceptere tilbuddet. Vi får se. Man kan ikke haste sådan noget igennem.

Fellaini kom til United fra Everton i 2013, og han har været udskældt for sine svingende præstationer. Men under manager José Mourinhos ledelse er han blevet en vigtig spiller i truppen.

Derfor valgte klubben også at gøre brug af en klausul i kontrakten og forlænge belgierens ophold i Manchester med et år i begyndelsen af 2017.

José Mourinho fortalte for en måned siden, at han var bange for at miste den 30-årige midtbanespiller, men at han ikke havde nogen indflydelse på kontraktforhandlingerne.

Fellaini tror da også på, at klubben er interesseret i at beholde ham.

- Hvis klubben ikke ville have mig længere, så ville den have sagt det for længe siden, siger han.

Fra mandag 1. januar kan Fellaini frit tale med andre klubber, og et halvt år senere kan han skifte klub, uden at Manchester United skal betales for ham.

Efter sigende er det længden på kontrakten, som parterne ikke kan blive enige om. Den 30-årige belgier vil have en aftale, der løber i fire år, mens klubben kun vil give ham en kontrakt på tre år.

Midtbanespilleren er blevet sat i forbindelse med flere andre klubber, og blandt andet Besiktas og Galatasaray skulle stå klar i kulissen med aftaler på fire år.

Han sidder lige nu ude med en knæskade, men har spillet ni kampe for klubben i indeværende sæson og scoret tre mål.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Politiet: 25-årige Alek kørte bevidst...
bt.dk
Direktør fyrer begge sine døtre efter...
bt.dk
Emil er flyttet fra Jylland til...
bt.dk
Drama i aftes: Mand skudt på klos hold
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx