09/07-17 09:17

Motorsportschef til Vettel: Flere dumheder straffes hårdtMotorsportschef til Vettel: Flere dumheder straffes hårdt

Spielberg. Den tyske racerstjerne Sebastian Vettel har flere gange haft svært ved at styre sit temperament under racerløbene i Formel 1.

storybild

Dummer Ferrari-køreren sig igen, så venter der ham en hård straf, fastslår præsidenten for Den Internationale Motorsportsunion (FIA), Jens Todt, før søndagens grandprix i Østrig.

- Sebastian har fået nogle meget kraftige advarsler.

- Det vil ikke ske igen, og hvis det gør, så er konsekvenserne meget hårde, siger Jens Todt ifølge nyhedsbureauet AFP.

For to uger siden kørte Sebastian Vettel bevidst ind i siden på rivalen Lewis Hamilton (Mercedes) under et Formel 1-grandprix i Aserbajdsjan. Det skete i irritation over, at Hamilton havde bremset, så Vettel var kørt op i britens bagende.

Vettel blev idømt en ti sekunders stop-and-go-straf, som han efterfølgende brokkede sig over.

Lewis Hamilton mente til gengæld ligesom flere andre, at tyskeren var sluppet alt for billigt.

Hændelsen i Aserbajdsjan er blot det seneste tilfælde, hvor Vettels temperament er gået for vidt. Sidste år bandede han i Ferraris teamradio over FIA's løbsdirektør, Charlie Whiting.

- Vi har set, at Sebastian ikke altid er i stand til at kontrollere sig, som han skal være i stand til, siger FIA-præsident Jens Todt.

- Jeg har selv haft med kørere at gøre, og jeg ved, at de er anspændte. Så man skal analyse det her godt.

- Det giver dem ikke ret til at gøre hvad som helst, men man må forsøge at forstå dem, siger FIA-præsidenten.

Sebastian Vettel indtager førstepladsen i den samlede VM-stilling med 153 point foran Hamilton, der har 139 point.

Søndagens grandprix i Østrig starter klokken 14.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Forkrampethed, rutinemangel eller...
bt.dk
Se billedet: TV-ekspert raser over...
bt.dk
Kendt imam beroliger Støjberg: Sådan...
bt.dk
Midt under royalt bryllup:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx