30/09-17 12:07; Opdateret: 30/09-17 13:02

Lyngby forfremmer assistent til cheftrænerLyngby forfremmer assistent til cheftræner

Lyngby har udnævnt Thomas Nørgaard til klubbens permanente cheftræner efter afskeden med David Nielsen.

storybild

Lyngby. Lyngby forfremmer Thomas Nørgaard fra assistent til cheftræner efter afskeden med David Nielsen. Thomas Nørgaard har kontrakt med Lyngby frem til sommeren 2019.

De seneste næsten to et halvt år har Thomas Nørgaard varetaget jobbet som David Nielsens højre hånd.

Lyngbys bestyrelsesformand, Torben Jensen, er tryg ved, at Thomas Nørgaard nu bliver permanent cheftræner.

- Thomas er en ekstremt dygtig træner, og han besidder et stort cheftrænerpotentiale, som andre klubber også har lagt mærke til hen over de to et halvt år, Thomas har været her i Lyngby.

- Det har fra dag et været vores intention, at Thomas en dag skulle overtage Davids job.

- Så det har været en planlagt rokade, hvor vi har været forudseende, da vi ansatte Thomas, og det har også gjort, at Thomas er klar til opgaven, siger Torben Jensen.

Thomas Nørgaard har været en vigtig del af klubbens seneste to sæsoner. Her er det blevet til både oprykning til Superligaen, et sæt bronzemedaljer i første hug samt et mindre eventyr i Europa League-kvalifikationen.

35-årige Thomas Nørgaard kom til Lyngby samtidig med David Nielsen i juni 2015, og makkerparret har leveret et flot pointgennemsnit i rejsen mod Superligaen og i den første sæson i landets bedste række.

- Vi har hele tiden troet på, at Thomas i sin rolle kunne udvikle sig til at blive en trænerprofil i Superligaen. Thomas er meget vellidt blandt spillere og kolleger, og han kender spillestilen og klubben indefra.

- Han har været en meget vigtig del af den succes, vi har haft de sidste to sæsoner. Timingen er rigtig god, for det har været et stort ønske for os at sikre kontinuitet.

- Vi kunne ikke forestille os en bedre løsning på hverken kort eller lang bane for Lyngby, fortæller Torben Jensen.

Thomas Nørgaard tiltræder sin nye rolle med øjeblikkelig virkning og er dermed i spidsen for Lyngby søndag aften hjemme mod FC København.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx