Af Christian Winther Johansen - 12/11-17 08:30

Schmeichel raser over Parken: 'Jeg er ufatteligt skuffet - det minder mig om fjerde division'Schmeichel raser over Parken: 'Jeg er ufatteligt skuffet - det minder mig om fjerde division'

Der var fest, farver og fyrværkeri i Parken lørdag aften, og det lignede en fodboldfest til ug, kryds og slange.

Kasper Schmeichel om banen i Parken: Det minder mig om min tid, da jeg spillede 4. division

På banen var historien dog en helt anden. 0-0 endte kampen, hvor det danske landshold havde svært ved at åbne Irlands forsvar til de helt store chancer.

Ifølge den danske målmand, Kasper Schmeichel, lykkedes Irland med sin plan om en fysisk kamp, hvor de ville spille på omstillinger. Og Danmark burde måske have lært lidt af irerne, for ifølge målmanden kunne danskerne ikke få spillet til at fungere på græsset. Og det havde plænen en stor del af skylden af, fortalte Schmeichel efter kampen.

»Det er en kæmpe aften for Danmark, og vi får ikke det resultat, vi vil. Jeg er ufatteligt skuffet over banen herinde. Det er ikke en bane til topniveaufodbold. Det minder mig om min tid, da jeg spillede i fjerde division i England. Det er meget ærgerligt til så stor en kamp, at dem der står for sådan noget ikke kan formå at give os en ordentlig bane at spille på. Det gjorde det meget svært at spille på jorden, og det var måske en fejl af os, at vi ikke valgte at spille på det fysiske,« fortalte en tydeligt skuffet landsholdsmålmand til Kanal 5.

Landtræner Åge Hareide fortalte på pressemødet efter kampen, at banen gjorde, der skulle spilles mere fysisk, end han havde planlagt.

»Man kan prøve at gå ned på banen og så se, om man kan kontrollere bolden. Vi så i går (fredag, red.) til vores træning, at banen ikke egner sig til pasningsspil,« fortalte landstræneren.

Med et irsk hold, der lod initiativet til danskerne, blev det svært ikke at flytte bolden rundt langs jorden. Og det var bare for besværligt, fortalte Simon Kjær.

»Banens beskaffenhed gjorde det nogle gange lidt svært. Du skulle som regel lige have et touch eller to ekstra på den. Det var svært at spille førstegangsafleveringer, og lige så snart vi begyndte at spille fra side til side, så gjorde vi det, de gerne ville have,« sagde han til Kanal 5.

Kan du lide artiklen? Følg os på Facebook og få mere af det gode fra BT Sporten

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx