05/08-14 10:49

Klubløse Christian Poulsen venter: Vil til udlandetKlubløse Christian Poulsen venter: Vil til udlandet

Den tidligere anfører for fodboldlandsholdet ved endnu ikke, om han fortsætter karrieren eller stopper helt

storybild

Christian Poulsen spillede senest for Ajax Amsterdam. (Billede: Polfoto/AP)

34-årige Christian Poulsen pønser fortsat på sin fodboldfremtid.

Den tidligere landsholdsanfører har været klubløs siden sidste sæson, hvor kontrakten med de hollandske mestre fra Ajax udløb.

- Christian har ikke truffet nogen beslutning endnu. Vi venter og ser de muligheder, der er, og så tager Christian stilling på et tidspunkt.

- Der har været henvendelser, og det er ingen hemmelighed, at Christian søger mod udlandet, hvis han vil spille videre, siger midtbanespillerens rådgiver, Jørn Bonnesen, som tilføjer:

- Vi skal nok 14 dage længere frem, før der begynder at tegne sig et eller andet. Christian er ikke bundet af et transfervindue, men jeg forventer, at der sker noget i løbet af august.

Christian Poulsen holder i øjeblikket formen ved lige ved at selvtræne. Den tidligere landsholdsanfører spillede de seneste to sæsoner for Ajax, og Amsterdam-klubben tilbød den danske veteran en etårig kontraktforlængelse.

I maj kom det dog frem, at Christian Poulsen havde takket nej og ville forlade Ajax efter to sæsoner. Dengang havde han heller ikke afklaret sin fremtid.

- Det var en svær beslutning, for jeg har det godt i Ajax, og det har min familie også. Det er en god klub med fremragende folk.

- Jeg vil gerne sige tak for en dejlig tid. Jeg tog beslutningen med hjernen og ikke med hjertet. Havde jeg gjort det med hjertet, havde jeg forlænget, sagde Christian Poulsen til klubbens hjemmeside.

- Mine følelser peger mod Danmark, men det ville betyde, at jeg skulle stoppe med at spille. Jeg har ikke besluttet mig endnu. Hvis der kommer en klub fra en anden liga, så vil vi helt sikkert overveje det, lød det fra Christian Poulsen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx