10/01-18 08:30

Hareide døjer med smerter i Abu Dhabi efter fald på skiHareide døjer med smerter i Abu Dhabi efter fald på ski

Danmarks landstræner håber, at smerterne fortager sig, efter at han i julen faldt og slog sig på ski.

storybild

Abu Dhabi. Cheftræneren for Danmarks fodboldlandshold, Åge Hareide, er i øjeblikket i Abu Dhabi med et kombineret U21-/ligalandshold.

Nordmanden har dog ikke fået en perfekt begyndelse på året, eftersom han i løbet af julen faldt på ski og slog sig.

Det har efterladt ham med smerter.

- Jeg faldt på ski i julen og har ingen føling i det ene ben. Det er intet problem at sidde ned eller ligge, men det er svært at gå, siger Åge Hareide ifølge det svenske medie Fotbollskanalen.

Ifølge mediet var han ikke med ved et træningspas tirsdag.

- Jeg var i Dubai og blev undersøgt. Vi må se, om det ændrer sig, ellers skal det opereres, siger Åge Hareide, der har fulgt træningen siddende.

Det danske hold skal på torsdag møde Sverige, mens en kamp mod Jordan følger på mandag.

Turen til Abu Dhabi er en del af forberedelserne til sommerens VM-slutrunde.

Åge Hareide begyndte for to år siden som Danmarks landstræner, og han formåede at føre holdet til slutrunden i Rusland.

Det skete med en samlet 5-1-sejr over Irland efter to playoffkampe i november.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx