Af Ritzau - 21/06-16 18:23

Politiet tager stavene i brug op til Polen-UkrainePolitiet tager stavene i brug op til Polen-Ukraine

Politiet tog tåregas, peberspray og stave i brug, da det stoppede et slagsmål internt mellem polske fans.

storybild

Tusindvis af polske fans er på plads under kampen i Marseille mod Ukraine. Før kampen kom det til interne polske sammenstød. (Billede: Reuters/Yves Herman)

Politiet tog tåregas, peberspray og stave i brug, da det stoppede et slagsmål internt mellem polske fans før kampen mellem Polen og Ukraine tirsdag i Marseille.

Fire polakker blev anholdt.

Det skriver Reuters.

Uroen opstod, da tusindvis af polske fans strømmede gennem de smalle gader i bydelen Vieux Port med druk, sang og røgbomber som en del af følget.

På havnefronten opstod tumult og slagsmål internt i den polske fangruppe, og så slog politiet til.

Ifølge politiet opstod slagsmålet mellem rivaliserende polske hooligangrupperinger.

Myndighederne i Marseille har sat 1000 politifolk og 200 private sikkerhedsfolk på vagt i forbindelse med kampen mellem Polen og Ukraine.

En overvågningshelikopter er på plads over fanzonen tæt på stadion.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx