18/07-17 19:51; Opdateret: 19/07-17 02:45

Lucas Leiva skifter til Lazio efter ti år i LiverpoolLucas Leiva skifter til Lazio efter ti år i Liverpool

Brasilianeren nåede at spille 346 kampe for Liverpool, og han scorede syv mål.

storybild

Rom. Brasilianeren Lucas Leiva skifter til Lazio fra Liverpool. Det skriver Liverpool på sin hjemmeside.

Leiva er den nuværende spiller i Liverpool, der har spillet der længst. Han kom til Anfield i 2007 fra brasilianske Grêmio.

Lazio blev nummer fem i Serie A i den seneste sæson, og Leiva er hentet ind som erstatning for argentineren Lucas Biglia, som er blevet solgt til AC Milan.

Lucas Leiva nåede at spille 346 kampe i den røde trøje. De 247 kampe blev spillet i Premier League. Kun fem spillere har spillet flere Premier League-kampe i klubbens historie.

Han scorede syv mål i sin ti år lange karriere i klubben, men det var dog kun det ene, der blev scoret i Premier League.

Lucas Leiva er desuden noteret for 24 kampe for det brasilianske landshold.

I et åbent brev på Liverpools hjemmeside letter han sit hjerte, og fortæller at det blandt andet er jagten på mere spilletid, der får ham til at forlade Anfield.

- Det nemmeste for mig ville være at blive og så ikke spille så meget som jeg ønsker, men det vil være imod alt det, jeg står for som fodboldspiller, skriver han i brevet.

Han skriver også, at han havde en samtale med Liverpool-manager Jürgen Klopp, som han roser for at have behandlet ham med respekt.

Det britiske medie Sky rapporterer, at den 30-årige brasilianer har kostet Lazio cirka 42 millioner kroner.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

110 døde i katastrofal ulykke:...
bt.dk
Dansk firma skovler millioner ind...
bt.dk
Silkeborg-manager efter drama:...
bt.dk
Kendt tv-ekspert boede på krisecenter...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx