Af Daniel Nøjsen Fallah - 03/05-18 12:54

Fik ordre om at smide tøjet: 'De truede ikke med en pistol, men vi vidste, at vi var tvunget til det'Fik ordre om at smide tøjet: 'De truede ikke med en pistol, men vi vidste, at vi var tvunget til det'

En rejse til Costa Rica i 2013 blev en voldsom og meget ubehagelig oplevelse for Washington Redskins cheerleaders.

storybild

(Billede: TIMOTHY A. CLARY)

De heppende piger troede blot, at turen til det varme land for deres vedkommende skulle bruges til at lave den årlige cheerleader-kalender, men det var langt fra det hele.

For da billederne skulle tages, blev de tvunget til at smide tøjet. Også selvom der i kalenderen ikke blev brugt nogle nøgenbilleder overhovedet. Bedre blev det ikke af, at klubben havde inviteret adskillige sponsorer - hvor alle var mænd - til at overvære photoshootet.

Det skriver avisen The New York Times.

Nogle af pigerne blev bedt om at være topløse, mens andre ikke havde andet end bodypaint på. Og for nogle af pigerne sluttede dagen ikke der.

Ni ud af de i alt 36 piger var nemlig blevet særligt udvalgt af de mandlige sponsorer til at være deres personlige escortpige for en aften på en natklub.

»Gå tilbage til jeres værelser og gør jer klar,« sagde deres direktør til dem.

Her har en kilde fortalt til New York Times, at flere af pigerne fra cheerleader-holdet brød sammen og begyndte at græde.

»De truede ikke med en pistol, men vi vidste, at vi var tvunget til det. Vi fik ikke et spørgsmål, vi fik en ordre. Flere af pigerne var knuste,« fortæller en af cheerleaderne.

Hun fortæller, at det ikke involverede nogle deciderede seksuelle handlinger, men de følte sig stadig brugt som sexsymboler for at gøre de mandlige sponsorer glade. Det var et krav fra holdets direktørs side, som de på ingen måde mente var en del af deres job.

Den seneste tid er diskrimineringen mod cheerleaders i NFL kommet mere og mere frem i lyset, og avisens seneste afsløring er blot én af flere lignende sager. Og én af cheerleaderne. der var der, er bange for, at det først vil stoppe, når det er for sent.

»Det er bare ikke okay at sende cheerleaders ud med fremmede mænd, når nogle af pigerne ikke ville med. Men desværre føler jeg, at det ikke vil ændre sig, før noget slemt sker - som hvis en pige er udsat for et overgreb af en art eller bliver voldtaget. Jeg tror, at holdene først vil være opmærksom på det, når det er for sent,« fortæller hun til New York Times.

Stephanie Jojokian, der er direktør og koreograf for Redskins cheerleaders, afviser dog alle anklager.

»Jeg tvang ikke nogen til tage med overhovedet. Jeg er som en mor for dem, og jeg hjælper alle - ikke kun cheerleaderne. Det er en stor familie. Vi respekterer hinanden og vores håndværk. Det er sådan et støttende miljø for de her kvinder,« siger direktøren til New York Times.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Efter sindssygt nedrykningsdrama: BT...
bt.dk
Lægevagten i kæmpe brøler - havde...
bt.dk
Kendt imam beroliger Støjberg: Sådan...
bt.dk
Lamslået over Skats direktør-finte:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx