Af Ritzau - 13/01-17 13:21

Wass og Sisto skal møde Real Madrid i pokalkvartfinaleWass og Sisto skal møde Real Madrid i pokalkvartfinale

Efter den samlede storsejr over Valencia får Celta noget hårdere modstand i næste runde i Copa del Rey.

storybild

Pione Sisto (th.) skal sammen med Celta møde Real Madrid i Copa del Rey. (Billede: Scanpix/Jose Jordan)

Daniel Wass og Pione Sistos klub, Celta, får svært ved at kvalificere sig til semifinalerne i den spanske pokalturnering i fodbold, Copa del Rey.

Fredagens lodtrækning magede det således, at Celta skal møde Real Madrid med superstjernen Cristiano Ronaldo i spidsen.

Den første kamp spilles i næste uge, mens der er returopgør ugen efter.

Pione Sisto blev torsdag aften matchvinder med 2-1-scoringen hjemme mod Valencia, da Celta spillede sig i kvartfinalerne.

Celta havde vundet den første kamp på udebane med 4-1, blandt andet efter en scoring af Daniel Wass.

De regerende vindere af Copa del Rey, FC Barcelona, skal møde Real Sociedad.

Atlético Madrid skal spille mod Eibar, mens Alcorcón fra den næstbedste række udfordrer Alavés.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx