Af Ritzau - 29/01-17 15:08

Federer ville gerne have delt sejren med NadalFederer ville gerne have delt sejren med Nadal

Roger Federer optrådte som en fuldendt gentleman, da han holdt tale efter eventyr-sejren i Australian Open.

storybild

Roger Federer lavede en del uprovokerede fejl, men også 73 rene vindere i den dramatiske sejr over Rafael Nadal i Australian Open. (Billede: Scanpix/Greg Wood)

Jubelbrølet fra publikum i Melbournes Rod Laver Arena var enormt, da Roger Federer søndag eftermiddag dansk tid trådte frem for at få overrakt trofæet og få en krammer af Rod Laver selv efter finalesejren i Australian Open.

Glædesstrålende, afslappet og med stort overskud takkede den 35-årige veteran nær og fjern efter sin eventyrlige 18. grand slam-sejr i karrieren.

Men først og fremmest sendte han varme hilsner til 30-årige Rafael Nadal, som først knækkede i femte og afgørende sæt.

På forhånd var de to aldrende og skadesplagede superstjerner ikke spået mange muligheder for at stryge til tops igen.

De var seedet som henholdsvis nummer 17 og 9.

- Tak og tillykke til Rafa med et stort comeback. Ingen af os havde vel regnet med at stå her.

- Jeg vil egentlig have været tilfreds, også hvis jeg havde tabt, for mit comeback var perfekt, som det var.

- Jeg ved, der skal være en vinder, men jeg havde gerne taget en uafgjort med Rafa, siger Federer fra podiet på banens midte.

Han fremsatte en bøn til sin evige rival og bad ham om at blive ved med at spille.

- Blev ved med at spille, Rafa, please. Tennis har brug for dig.

- Jeg håber at se jer alle sammen igen næste år, lyder det fra Federer.

Nu venter eftertanken og forståelsen af, hvad han har opnået som den ældste grand slam-vinder siden 1972.

- Det vil synke ind lidt efter lidt. Sejren er en milepæl i min karriere, siger Federer ifølge et tweet fra turneringens arrangør.

Med sejren i Australian Open vil han være at finde i top-10 på den kommende verdensrangliste.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx