Af - 23/10-14 20:50; Opdateret: 23/10-14 21:04

AaB smadrer ukrainsk tophold med forrygende målAaB smadrer ukrainsk tophold med forrygende mål

Flot præstation af AaB, der banker topholdet Dynamo Kiev med 3-0.

storybild

Nicolaj Thomsen har scoret til 2-0. (Billede: Polfoto/AP)

Værsgo, så er der serveret.

Kylling Kiev er en ret, hvor kødet mørbankes og rulles om lidt hvidløg og urter, hvorefter det bages grundigt.

Lidt sådan må spillerne fra Dynamo Kiev torsdag aften have følt sig efter møde med AaB i Aalborg. Det danske mesterhold spillede sig med en 3-0-sejr tilbage i topstriden af Europa Leagues Gruppe J.

AaB-topscorer inden Kiev-brag: Hvor er målene?
AaB-topscorer inden Kiev-brag: Hvor er målene?

Træner Kent Nielsen har prædiket effektivitet – og påpeget manglen på samme – i forbindelse med nærmest samtlige europæiske kampe. Det må man sige, at han fik torsdag aften.

På seks af de store chancer fik han tre mål. Modsat brændte de ukrainske modstandere det dobbelte, så på sæt og vis var der også nordjyske effektivitet i den anden ende.

Begge AaB-mål i første halveg var på hver sin måde små mesterværker: En individualistisk perle og et gennemstrikket mønsterangreb.

Helenius fik sat prop i AaB's dårlige stime
Helenius fik sat prop i AaB's dårlige stime

Allerede efter 10 minutter var Thomas Enevoldsen mere end resolut, da en bold faldt ned for fødderne af ham på kanten af feltet. Han var efter bunker af mål for reserveholdet foretrukket helt fremme på bekostning af topscorer Anders K. Jacobsen, og han flugtede sig til mere selvtillid ved at hugge bolden fladt ind ved den ene stolpe. 1-0.

2-0-målet var en lækkerbisken for de afleveringsglade. Efter rappe kombinationer mellem Henrik Dalsgaard og det unge Andreas Bruhn i højre side kunne sidstnævnte lægge en flad, hård bold ind foran mål. Præcist i hullet mellem målmand og forsvarere. Nicolaj Thomsen kunne spadserende ved bagerste stople skubbe bolden ind. Her var der spillet 40 minutter.

Indtil da havde ukrainerne, der altså havde scoret tre mål hver af de øvrige hold (Steaua Bukarest og Rio Ave), haft chancer nok til at gøre det samme mod AaB. Men her manglede præcisionen.

AaB-profil: Vi scorer for lidt i Europa
AaB-profil: Vi scorer for lidt i Europa

Især anfører Andriy Yarmolenka var lige ved og næsten, når han trak ind fra sin position i højre side. En gang sendte han bolden lidt for langt til det lange hjørne, en gang kom han lidt tættere på og ramte stolpen.

Den hollandske venstrefløjsspiller Jeremain Lens måtte se en vandret AaB-målmand Nicolai Larsen blokere i vandret position efter et hjørnspark.

Samme Nicolai Larsen var hovedpersonen i første halvlegs komiske højdepunkt, da han måtte se et forsøg på clearing midt på egen banehalvdel blive blokeret af Serhiy Rybalka. AaB-målmanden vandt lige akkurat kapløbet om bolden mod egen baglinje. Efterfølgende skvattede en anden Kiev-spiller i feltet, da han alligevel havde chancen for umarkeret at trille endnu en returbold i mål.

Helenius: Led af depression. pillemisbrug og dødsangst
Helenius: Led af depression. pillemisbrug og dødsangst

Men ingen ukrainske mål. Hvilket ikke fik de ret så mange ukrainske tilskuere til at svække på opbakningen. Kampen igennem.

Heller ikke selv om anden halvleg langt fra blev lige så underholdende som den første. Og selv om Dynamo Kiev-spillet faldt gevaldigt i kvalitet i takt med antallet af spillede minutter. Knap så hurtigt, knap så boldsikkert og knap så chanceskabende. Omvendt fik AaB i perioder en form for kontrol, som ingen af holdene kunne siges at have haft indtil da.

I tillægstiden fik AaB dog lige scoret til 3-0, da Nicolaj Thomsen igen dukkede op i feltet og let kunne trille et indlæg i målet til … ja, faktisk en ganske betragtelig sejr over et ukrainsk hold, der på forhånd var udråbt til storfavorit.

AaB har nu seks point for de tre første kampe, lige som Dynamo Kiev og Steaua Bukarest, der torsdag aften besejrede pointløse Rio Ave med 2-1.

LÆS OGSÅ: AaB tabte 6-0 i Bukarest

LÆS OGSÅ: Kent Nielsen: Tavshed kan blive guld i aften

LÆS OGSÅ: AaB-træner: Vi forsøger altid at måle os med FCK

LÆS OGSÅ: To millioner tak, City: Danske klubber får del i storklubbers kæmpebøde

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx