07/07-17 21:54

Magnussen er overrasket over hurtig tid i ØstrigMagnussen er overrasket over hurtig tid i Østrig

Spielberg. Det kommer lidt bag på Kevin Magnussen, at han fredag kunne være med fremme i den forreste del af feltet i den anden træning før søndagens Formel 1-grandprix i Østrig.

storybild

Den danske Haas-kører var 12.-bedst i den første træning, men i den anden træning var han helt oppe som nummer syv i sin Haas-racer.

- Det er lidt overraskende, at vi er i den ende af feltet. Det kommer bag på mig, og min fornemmelse er, at billedet vil ændre sig til lørdag.

- Forhåbentlig bliver vi overraskede, siger Kevin Magnussen til Ekstra Bladets hjemmeside.

Lørdag køres den sidste træning og kvalifikationen, inden selve grandprixet altså køres søndag.

- Jeg tror stadig, en top-tier bliver svær.

- Måske ser det bedre ud, end det egentlig er, og jeg tror ikke, at syvendehurtigst er vores naturlige plads her. Følelsen og balancen i bilen er ret god, så forhåbentlig bliver det ikke helt skidt, siger danskeren.

Lewis Hamilton var hurtigst ved begge fredagens træninger, men briten, der er nummer to i VM-stillingen, kommer ikke til at starte forrest søndag, selv hvis han bliver nummer et i kvalifikationen.

Hans team, Mercedes, bekræfter fredag aften, at Lewis Hamilton bliver idømt en straf på fem startplaceringer, så han som minimum ryger ned som nummer seks i startrækken efter kvalifikationen.

Årsagen til straffen er, at Mercedes har været nødt til at foretage en udskiftning af gearkassen, hvilket er i strid med reglerne på nuværende tidspunkt i sæsonen.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx