Af Ritzau - 11/12-16 14:08

Den vigtige periferi er stemplet ind i EMDen vigtige periferi er stemplet ind i EM

Flere danske reserver har leveret gode indhop. Det skal fortsætte, hvis Danmark vil have succes ved EM.

storybild

Anne Cecilie de la Cour (th.) er en af de spillere, som trods begrænset spilletid hidtil ved EM har nået at vise sig frem. (Billede: Scanpix/Liselotte Sabroe)

Det er ikke nok at have seks velfungerende markspillere og en stærk målvogter, hvis man vil nå langt i en udmarvende EM-håndboldslutrunde.

Otte kampe på to uger skal spilles, inden man potentielt kan tage medaljer med hjem, og det kræver, at mange spillere leverer.

Selv om nogle spillere har trukket det meste af læsset på banen hidtil ved EM i Sverige, så har flere af reserverne også vist sig frem.

Althea Reinhardt i målet har taget flere vigtige straffekast, og mod Tjekkiet stemplede både venstrefløjen Maria Fisker og højreback Anne Cecilie de la Cour pludselig ind med tre mål hver i anden halvleg.

Den slags præstationer er afgørende for, om Danmark kan fortsætte succesen ved EM.

- Det betyder alt til en slutrunde, at man kan bruge sin bænk, og at dem, som kommer ind, er klar til at levere og gå på mål, siger anfører Stine Jørgensen, som selv har trukket et stort læs både spilletids- og målmæssigt.

- Det var så fedt, at dem, som kom ind (mod Tjekkiet, red.), også gjorde det godt. Det betyder rigtig meget, at det ikke kun er få spillere, som byder ind.

Selvtilliden skal nemlig mærkes på hele holdet, og assisterende landstræner Søren Herskind kunne eksempelvis godt mærke på Anne Cecilie de la Cour, at Tjekkiet-kampen gjorde hende godt.

- Hun var simpelthen så glad for, at hun kom ind og leverede, fortæller han.

Ud over vigtigheden af selvtillid kan det også virke opslidende på modstanderne, når folkene fra bænken viser sig frem.

- Hvis du er modstander til Danmark, kan du ikke bare sige, at vi skal tage en bestemt spiller væk, for så er der bare andre, som byder ind, og det er der, man skal hen, siger Lotte Grigel.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Casper var afhængig af Treo: 'Jeg...
bt.dk
Rystende teori om spøgelsesflyet: 'Vi...
bt.dk
Michael Rasmussen indrømmer: Jeg var...
bt.dk
David Copperfield for retten i USA...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx