Af DANIEL MARTINSEN - 06/06-17 14:18

Tv-vært blev chokeret på direkte tv: - Han kigger mig i øjnene og tager alt sit tøj afTv-vært blev chokeret på direkte tv: - Han kigger mig i øjnene og tager alt sit tøj af

Hun så meget mere, end hun havde bedt om.

storybild

(Billede: Instagram)

Utilpas, rød i ansigtet og chokeret.

Sådan endte Lovisa Gierrta med at have det på en ellers helt almindelig arbejdsdag.

Hun er svensk sportsjournalist, der er ansat hos en den svenske udgave af DR, SVT.

Tidligere har hun været ansat hos C More, der ofte laver liveinterviews med spillere i omklædningsrummene efter kampen. Og det var i den forbindelse, at hun så meget mere, end hun havde bedt om, da hun var udsent til en ishockeykamp i den bedste svenske række, SHL-ligaen.

Tv-vært fik nok på direkte tv: - Hvad fanden er der galt med de mænd?
Tv-vært fik nok på direkte tv: - Hvad fanden er der galt med de mænd?

Tv-vært afslører: Jeg aborterede på direkte tv
Tv-vært afslører: Jeg aborterede på direkte tv

»Jeg skulle interviewe en spiller, som havde afgjort kampen, og da jeg står dér i liveudsendelsen, stiller en af hans holdkammerater sig op og tager alt sit tøj af,« fortæller til Lovisa Giertta til Expressen:

»Han kigger mig i øjnene hele tiden, så han er helt bevidst om at få mig til at blive utilpas. Til sidst står han helt nøgen bare en armslængde fra mig.«

Det var dog ikke kun den nøgne ishockeyspiller, der påvirkede tv-journalisten.

»Jeg blev helt rød i ansigtet og følte mig utroligt utilpas. Samtidig står hans holdkammerater og griner af ham, fordi de synes, at han er så sjov. Set i bakspejlet var jeg nok helt chokeret,« fortæller Lovisa Giertta:

»Prøv at forestil dig, at en kvindelig idrætsudøver skulle stille sig op ved siden af en mandlig reporter og tage alt tøjet af. Det ville aldrig ske. Det er en helt absurd tanke.«

Hun fortæller om sin oplevelse, fordi der inden for bare de seneste uger har været to andre eksempler på kvindelige reportere, der er blevet chikaneret, mens de udførte deres arbejde.

Isabel Boltenstern fra svenske Kanal 9 måtte have hjælp af politiet til at modstå nærgående fans i forbindelse med dækningen af Europa League-finalen: »Hvad fanden er der galt med de mænd, der går hen og forsøger at kysse mig, når jeg rapporterer uden for Friends. Fire på seks minutter,« lød det fra hende.

Populær TV 2-vært holder pause fra skærmen: De seneste måneder har været hårde
Populær TV 2-vært holder pause fra skærmen: De seneste måneder har været hårde

Tv-vært jubler: Jeg er gravid!
Tv-vært jubler: Jeg er gravid!

Eurosports Maly Thomas havde lidt af samme problem. I forbindelse med French Open forsøgte spilleren Maxime Hamou flere gange at kysse hende under et interview: »Havde vi ikke været på direkte tv, havde jeg stukket ham én på skrinet,« lød det fra hende.

Maxime Hamou endte med at blive smidt ud fra tennisanlægget i Paris.

Svenske Lovisa Giertta bakker om den beslutning.

»Det, han gjorde mod tv-reporteren, var så langt over grænsen. Men jeg savner diskussionen om, hvorfor tv-reporterens kollegaer sidder i studiet og griner, efter at spilleren forsøgte at kysse hende. Dét er et stort problem,« siger hun.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx