Af Ritzau - 15/05-17 15:42

Thomas Delaneys klub forlænger med cheftrænerenThomas Delaneys klub forlænger med cheftræneren

Alexander Nouri har fået forlænget kontrakten med Werder Bremen, som han har ført frem som nummer otte.

storybild

Alexander Nouri fortsætter som cheftræner for Werder Bremen. (Billede: Scanpix/Joerg Sarbach)

Alexander Nouri kommer også til at stå i spidsen for Werder Bremen i Bundesligaen i næste sæson.

Den 37-årige cheftræner, der var ansat frem til udløbet af denne sæson, har fået forlænget kontrakten, meddeler Thomas Delaneys klub.

- Vi har gennem de seneste uger sat os sammen og talt mange ting igennem, der er vigtige, for at kunne arbejde sammen på den lange bane.

- Nu kan vi med glæde bekræfte, at vi fortsætter samarbejdet, siger Werder Bremens sportsdirektør, Frank Baumann, til klubbens hjemmeside.

Alexander Nouri blev cheftræner for Werder Bremen i september sidste år, da klubben fyrede Viktor Skripnik.

En runde før afslutningen på Bundesligaen ligger Werder Bremen nummer otte, efter at klubben gennem store dele af sæsonen har været i nedrykningsfare.

Klubben har fortsat en lille mulighed for at spille sig i Europa League i næste sæson.

Werder Bremen meddeler, at Alexander Nouris kontraktlængde ikke bliver meldt ud efter aftale med træneren.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx