26/04-18 21:23

Axelsen vinder igen og møder ung dansker i EM-kvartfinaleAxelsen vinder igen og møder ung dansker i EM-kvartfinale

Fire danske herresingler er med i kvartfinalerne ved EM i badminton, men kun to kommer med i semifinalen.

storybild

Huelva. Der bliver to rent danske kvartfinalekampe i herresingle ved EM i badminton, der bliver spillet i denne uge i Huelva i Spanien.

Det blev en realitet torsdag aften, da topseedede Viktor Axelsen som den fjerde og sidste dansker spillede sig frem blandt de sidste otte spillere.

Det skete med en sikker sejr i tredje runde på 21-13, 21-9 over englænderen Sam Parsons.

Verdensmester Viktor Axelsen, der gør comeback ved EM efter en ankeloperation og tre måneders skadespause, skal i sin kvartfinale møde femteseedede Rasmus Gemke.

Den 21-årige dansker vandt 21-13, 21-18 over russeren Vladimir Malkov.

Der er lagt op til et andet interessant danskeropgør i kvartfinalerne, hvor Jan Ø. Jørgensen og Anders Antonsen skal mødes.

Andenseedede Anders Antonsen måtte for anden dag i træk ud i tre sæt, før han havde besejret israelske Misha Zilberman 21-15, 19-21, 21-10.

Jan Ø. Jørgensen, der er useedet ved EM efter sin lange skadespause, vandt 21-19, 21-18 over sjetteseedede Mark Caljouw fra Holland.

I damesingle er både Natalia Koch Rohde, Mia Blichfeldt og Line Kjærsfeldt klar til kvartfinalerne.

Her får især Natalia Koch Rohde sin sag for, når hun møder den topseedede spanier, Carolina Marín, der er regerende olympisk mester, og som to gange har vundet VM.

I herredouble har Danmark tre konstellationer med i kvartfinalerne, mens der er et enkelt dansk par tilbage i både damedouble og mixeddouble.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Donald Trump i smutter: Kom til at...
bt.dk
Forlystelse lukket: Kvinde ramte træ...
bt.dk
LIGE NU: Kronprinsen til Royal Run...
bt.dk
Kan du hjælpe? Politiet leder efter...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx