Af Ritzau - 18/01-17 08:43

Federer presset af amerikansk håb: Reddet af min servFederer presset af amerikansk håb: Reddet af min serv

Roger Federer blev sat på hårdt arbejde i anden runde af den amerikanske kvalifikationsspiller Noah Rubin.

storybild

Roger Federer står i tredje runde over for Tomas Berdych. (Billede: Reuters/Edgar Su)

Tennisstjernen Roger Federer er i øjeblikket på jagt efter sin 18. grand slam-triumf under Australian Open.

Jagten var dog i fare for at få en brat ende, da den 35-årige schweizer natten til onsdag stod over for den amerikanske kvalifikationsspiller Noah Rubin.

Federer kæmpede sig i sidste ende videre med en sejr på 7-5, 6-3 og 7-6 over den 15 år yngre modstander.

- Jeg har spillet her mange gange, og det er nok min fordel, siger Roger Federer.

Schweizeren har store roser til Rubin, der for tre år siden vandt juniortitlen ved Wimbledon.

Som senior har den unge amerikaner endnu ikke gjort det store væsen af sig med en placering som nummer 200 på verdensranglisten.

- Han spiller godt, er en god fighter, har gode ben og er aggressiv.

- Min serv holdt mig inde i kampen, og jeg er glad for, at det på en eller anden måde lykkedes mig at klare mig videre, siger Roger Federer.

Den rutinerede schweizer skal i tredje runde op imod tjekken Tomas Berdych.

Federer er blot 17.-seedet i Melbourne efter et skadesplaget 2016, hvor han blev tvunget til at melde afbud til OL i Rio på grund af en knæoperation.

Ud over Federer er også Stanislas Wawrinka, Kei Nishikori og Jo-Wilfried Tsonga videre til tredje runde efter sejre natten til onsdag.

Anden runde blev endestationen for amerikanske John Isner, der tabte en mere end fire timer lang affære med 7-6, 7-6, 4-6, 6-7 og 7-9 til tyske Mischa Zverev.

/ritzau/AFP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx