21/09-17 14:17; Opdateret: 21/09-17 14:46

Manchester United præsenterer rekordregnskabManchester United præsenterer rekordregnskab

Den engelske storklub Manchester United har i den forgangne sæson omsat for næsten fem milliarder kroner.

storybild

Manchester United-spillerne har allerede haft meget at juble over i denne sæson, hvor holdet deler førstepladsen i Premier League. Reuters/Andrew Yates

Manchester. Den engelske fodboldklub Manchester United præsenterede torsdag et rekordregnskab, skriver nyhedsbureauet AFP.

I sæsonen 2016/17 - gældende fra 1. juli til 30. juni - har klubben skabt en omsætning på 581,2 millioner pund, hvilket i danske kroner svarer til næsten 4,9 milliarder. Det er klubbens højeste årsomsætning nogensinde.

Klubben har genereret et overskud i regnskabsåret på 80,8 millioner pund svarende til 678 millioner kroner, skriver AFP.

Det sker efter en sæson, hvor klubben vandt Europa League og derved skaffede sig adgang til denne sæsons Champions League. Derudover vandt klubben den engelske Liga Cup.

- Vi afsluttede en meget vellykket 2016/17-sæson med tre trofæer, hvis man regner Community Shield med, og vi vender tilbage til Champions League, siger klubbens næstformand, Ed Woodward.

Tidligere på året meddelte finansanalytikeren Deloitte, at United for første gang siden 2005 topper listen over de rigeste fodboldklubber. United fortrængte Real Madrid fra førstepladsen.

Gælden, der er knyttet til familien Glazers køb af klubben, er faldet fra 260,9 millioner pund til 213,1 millioner pund i sæsonregnskabet. Det sidste beløb svarer til knap 1,8 milliarder kroner.

Manchester United tegnede sig i sommerens transfervindue for flere spektakulære handler.

Angriberen Romelu Lukaku blev hentet i Everton for 84,7 millioner pund, mens man betalte Chelsea 44,7 millioner pund for midtbanespilleren Nemanja Matic.

De handler får først indflydelse på regnskabet for 2017/18-sæsonen.

- Vi er tilfreds med investeringerne til holdet og ser frem til en spændende sæson, siger Ed Woodward.

Indtil videre er United kommet glimrende i gang med denne, da klubben topper Premier League sammen med Manchester City. Begge har 13 point for dem kampe.

United indledte desuden Champions League med en sejr på 3-0 over Basel.

Klubben har forventninger om, at regnskabet for 2017/18 når samme højder som det netop udsendte.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx