16/11-17 21:29

Nadal modtager erstatning efter ministers dopinganklageNadal modtager erstatning efter ministers dopinganklage

En tidligere sportsminister skal betale erstatning til Rafael Nadal for at beskylde ham for brug af doping.

storybild

Rafael Nadal vandt en kamp i retten torsdag. Scanpix/Tony O'brien

London. Den tidligere franske sportsminister Roselyne Bachelot skal betale Rafael Nadal penge, efter at hun anklagede den spanske tennisstjerne for brug af doping.

Torsdag idømte en dommer i Paris Bachelot en bøde på 500 euro. Hun skal desuden betale 12.000 euro (89.300 kroner) til Nadal i oprejsning og sagsomkostninger.

Nadal fik rettens medhold i sit søgsmål mod Bachelot, som beskyldte ham for at have taget doping i et tv-interview i 2012.

Bachelot havde hævdet, at Nadal i 2012 havde fingeret en skade, som holdt ham ude i seks måneder, og at han gjorde det for at skjule, at han havde afgivet en positiv dopingtest.

I hele sin tenniskarriere har Rafael Nadal ikke afgivet en positiv dopingprøve. Spanieren insisterer på, at han aldrig har brugt ulovlige stoffer og krævede 100.000 euro i erstatning.

Så meget endte Nadal ikke med at få, men han er alligevel tilfreds med dommen.

- Jeg har stor respekt for og tillid til det franske retssystem, siger Nadal efter torsdagens kendelse.

- Dette handlede aldrig om penge. Da jeg besluttede at gå rettens vej, var det for at forsvare mit ry som idrætsmand og de værdier, jeg altid har svoret til gennem min karriere, siger han.

Bachelot var fransk sportsminister fra 2007 til 2010.

Nadal afslutter året som verdensetter, men en knæskade kostede ham deltagelsen i sæsonfinalen i London i denne uge. Nadal spillede dog en enkelt kamp, inden han trak sig.

Nadal vil donere pengene fra Bachelot til en fransk ngo

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx