01/10-17 17:32

Ny FCM-boss prædiker kontinuitet efter perfekt startNy FCM-boss prædiker kontinuitet efter perfekt start

FC Midtjyllands nye sportschef, Svend Graversen, er yderst tilfreds med søndagens 4-1-sejr over AaB.

storybild

Herning. Med sikre 4-1 hjemme over AaB er FC Midtjylland fortsat på andenpladsen i Alka Superligaen.

Dermed sørgede FC Midtjylland for en god start på livet som sportschef for Svend Gravesen, der i sagens natur er tilfreds med holdets præstation.

- I mandags vandt vi 3-0 i Claus Steinleins afskedskamp ude over AGF, og jeg var lidt bekymret for, om vi kunne gøre det lige så godt i min debutkamp.

- Men jeg synes jo, at det er bedre at vinde 4-1, siger Svend Graversen med et smil.

- Vi kom ud med det rigtige udtryk, som vi skal på hjemmebane. Vi var fremadrettede, prøvede at holde tempo og liv i kampen. AaB spillede egentlig en god kamp, men det var fuldt fortjent, at vi vandt 4-1.

Ifølge den nye sportsdirektør vil man ikke kunne mærke nogen væsentlige forskelle på, hvordan tingene bliver gjort hos FC Midtjylland, efter at Graversen har taget over fra klubbens nuværende direktør, Claus Steinlein.

- Vores holdning internt i klubben er jo, at hele det setup, vi har haft i klubben de sidste mange år, skal vi fortsætte med. Og det er også derfor, at klubben har valgt at satse på mig som sportschef.

- Men vi vil fortsat sparre med hinanden omkring hele klubben, Claus og jeg. Jeg synes, at den balance, vi har i klubben, med at satse på de unge mennesker, skal vi fortsætte med.

- Men vi kan jo ikke kun satse på unge mennesker. Vi er nødt til at have sammenhæng, at stå sammen, og samtidig finde de rigtige spillere på markedet.

- Nu er en spiller som Alexander Sørloth jo et godt eksempel på en, vi har fulgt i lang tid, og som nu er faldet til og mod AaB spillede fantastisk, tilføjer Graversen.

Sejren var den syvende til FC Midtjylland i denne sæson, hvoraf de fem er hentet på hjemmebane.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx