05/08-17 18:08; Opdateret: 05/08-17 21:08

Kenneth Zohore viser målnæse i sæsonpremiereKenneth Zohore viser målnæse i sæsonpremiere

Den danske angriber fortsætter succesen i Cardiff, hvor han med en scoring sikrede udesejr over Burton.

storybild

Kenneth Zohore spillede U21-EM for Danmark denne sommer. Scanpix/Piotr Nowak

Burton. Danske Kenneth Zohore leverede varen for engelske Cardiff i sidste sæson, hvor han scorede 12 gange.

Lørdag tog angriberen fat, hvor han slap, da Cardiff ude besejrede Burton i første runde i den næstbedste engelske række.

Kenneth Zohore har i engelske medier været nævnt som et varmt navn i sommerens transfermarked i England, og i den forbindelse skader det næppe danskeren at blive matchvinder og sikre tre point.

Sådan gik det for Zohore, der sikrede Cardiff 1-0-sejren med tre minutter igen af opgøret, da han trykkede af og sendte bolden i mål.

Brentford havde Andreas Bjelland, Henrik Dalsgaard og Lasse Vibe med fra start, da det ude blev til et 0-1-nederlag til Sheffield United.

Senere lørdag var den tidligere Chelsea-stjerne John Terry i aktion i den næstbedste engelske række, da han fik debut for Aston Villa.

Den 36-årige forsvarsstyrmand skiftede efter seneste sæson fra Chelsea, hvor hans kontrakt udløb. Lørdagens kamp var den første siden maj 2000 for en anden klub end Chelsea for John Terry.

Aston Villa tog hjemme imod nedrykkeren Hull i et opgør, der endte 1-1.

Gabriel Agbonlahor bragte Villa foran efter syv minutter, og Jarrod Bowen udlignede til slutresultatet efter godt en times spil.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx