Af Ritzau - 23/04-17 09:02

Assistmager Eriksen: Vi skulle have vundet over ChelseaAssistmager Eriksen: Vi skulle have vundet over Chelsea

Christian Eriksen mener, at Tottenham burde have spillet sig i FA Cup-finalen i stedet for Chelsea.

storybild

Tottenhams Christian Eriksen lagde op til to mål mod Chelsea, men det var ikke nok til en sejr. (Billede: Scanpix/Adrian Dennis)

Tottenham magtede ikke at slå Chelsea ud og nå frem til finalen i FA Cuppen.

I stedet var det Chelsea, som på Wembley vandt 4-2 i den prestigefyldte engelske pokalturnering lørdag aften.

Sådan burde det ikke have været, mener Tottenham-kreatøren Christian Eriksen, som lagde op til holdets to mål i nederlaget.

- Vi skulle have vundet. Hvis man kigger på cifrene på livescore, så ligner det måske en nem sejr på 4-2 til Chelsea, men sådan var det ikke.

- Hvis man så kampen, så havde vi fordelen og skulle have vundet, siger Eriksen til klubbens hjemmeside.

Eriksen lagde op til holdkammeraterne Harry Kane og Dele Alli, som udlignede til 1-1 og 2-2. Men Tottenham haltede hele tiden bagefter på resultattavlen.

- Vi gav alt, hvad vi havde. Vi kom tilbage to gange efter to mål fra Chelsea, som føltes som store slag i hovedet på os.

- Efter Chelseas tredje mål havde vi stadig vores chancer, men når man så det fjerde mål, som var flot, så var det mentalt hårdt for os, fordi der kun var syv minutter tilbage, forklarer Eriksen.

Chelseas 4-2-mål blev sat ind af Nemanja Matic på et dommedagshug fra distancen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx