Af - 17/09-13 13:29; Opdateret: 17/09-13 13:40

Så meget tjener FCK på Champions LeagueSå meget tjener FCK på Champions League

Der er ikke kun sportslig hæder at hente for FCK, når de i aften spiller deres første kamp i gruppespillet. Deltagelse i Champions League skæpper også godt i klubkassen.

storybild

Hvis der ikke er grund til jubel over de sportslige resultater, kan FCK i det mindste glæde sig over, at der er store penge at hente ved deltagelse i Champions League. (Billede: Polfoto/Claus Bonnerup)

I aften spiller FC København deres første kamp i gruppespillet i Champions League, når de møder italienske Juventus i Parken. Hvis Ståle Solbakkens mandskab vinder, er der 7.456.600,00 kroner at hente, og hvis de spiller uafgjort indkasserer klubben det halve.

Det skal lægges til de samlede 64.126.760,00 kroner klubben får, bare for at have kvalificeret sig til turneringen.

LÆS OGSÅ: Solbakken: Vi kan lave ballade

- Det er næsten lige meget med præmiepengene, for du får et beløb alene for at deltage i turneringen, og så får du TV-penge. I alt bliver det vel omkring 135 millioner kroner, det er penge de allerede har sikret sig og får udbetalt, når turneringen er færdig i det nye år, siger fodboldøkonom Jesper Jørgensen til tv2.dk.

- Der er tilskuerindtægterne for de tre hjemmekampe, og det må vel være 25-30 millioner kroner, siger Jesper Jørgensen.

LÆS OGSÅ: Ståle: FCK kan få Champions League-tæsk

FCK skal, ud over Juventus, møde Real Madrid og Galatasaray i Parken.

Desuden er der store beløb at hente i kraft af merchandise, ølsalg, øgede sponsorindtægter og så videre.

Alt i alt kan man konstatere, at der er noget at trøste sig med, hvis det skulle glippe med de sportslige resultater.

LÆS OGSÅ: Solbakken: Vi kan lave ballade

LÆS OGSÅ: Ståle: FCK kan få Champions League-tæsk

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx