Af Ehsan Faizzad,Daniel Martinsen - 20/04-18 11:45

Wozniacki sætter ord på kommende karrierestop Wozniacki sætter ord på kommende karrierestop

Caroline Wozniacki har ikke tænkt sig at spille tennis i lige så lang tid som veninden Serena Williams.

Se Caroline med Australian Open-trofæet

Det fortæller den danske tennisspiller til CNN.

Hun er selv 27 år, mens den ni år ældre amerikaner netop er vendt tilbage til turneringstennis efter at have født sit første barn.

Sådan kommer man ikke til at se Caroline Wozniacki.

»Helt sikkert ikke. Jeg ser ikke mig selv spille i så mange år,« siger Caroline Wozniacki:

»Til den tid ser jeg nok bare mig selv ligge på stranden med en Margarita.«

Hun anerkender dog venindens bedrifter gennem årene.

»Det er utroligt, at hun har spillet så længe og har spillet så godt i så mange år, og det er selvfølgelig derfor, at hun er en af de største kvindelige atleter nogensinde og har skrevet så meget historie,« siger Caroline Wozniacki om Serena Williams.

Selv mener den danske tennisspiller, at presset på skuldrene er lettet efter Grand Slam-triumfen ved Australian Open tidligere i år.

Og det kan måske endda føre til mere af samme slags i de kommende år.

»Op til de næste tre Grand Slam-turneringer har jeg helt sikkert mere tro på tingene, og jeg tror også, at jeg har mindre pres på mine skuldre,« siger Caroline Wozniacki i et interview til CNN og fortsætter:

»Det kan være en fantastisk kombination, og jeg forsøger bare at arbejde hårdt hver dag for at peake til French Open og naturligvis også til Wimbledon og US Open. Jeg gør mit bedste, og så ser vi, hvad der kommer til at ske.«

Grand Slam-turneringerne French Open i Paris og Wimbledon i London ligger rundt om hjørnet. Men Caroline Wozniacki ser mest frem til US Open i sensommeren i New York, hvor hun har opnået de bedste resultater. Tre semifinaler og en finale er det blevet til.

»Jeg føler helt sikkert, at det var der (til US Open), jeg var tættest på (at vinde). Jeg føler, at det er de baner, som passer bedst til mig. Jeg har fantastiske fans der, og det var den (titel, red.), jeg troede, jeg ville vinde først,« siger Caroline Wozniacki og kigger frem:

»Men vi får at se. Forhåbentlig har jeg en chance i år, og hvis jeg er heldig i lodtrækningen, kan jeg forhåbentlig gå hele vejen.«

Caroline Wozniacki har ikke spillet siden Miami Open, hvor hun følte, at det amerikanske publikum kom med hånende tilråb og dødstrusler mod hendes familie og forlovede David Lee.

Men på mandag starter WTA-turneringen TEB BNP Paribas Istanbul Cup i Tyrkiet, og her er den danske tennisstjerne at finde på banen igen.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Indgangen til Pusher Street blokeret...
bt.dk
Kendt tv-ekspert boede på krisecenter...
bt.dk
Bendtner udstilles og revses: 'Han...
bt.dk
Forkrampethed, rutinemangel eller...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx