Af Ritzau - 02/12-16 22:30

Bayern sejrer efter chokføring af MainzBayern sejrer efter chokføring af Mainz

Mainz kom foran efter få minutter, men Bayern München kom tilbage og vandt og topper igen Bundesligaen.

storybild

Robert Lewandowski scorede to gange, da Bayern München vandt 3-1 ude over Mainz. (Billede: Scanpix/Daniel Roland)

Bayern München spillede sig fredag på førstepladsen i Bundesligaen, da klubben på udebane besejrede Mainz og danske Jonas Lössl 2-1.

Med sejren nåede Bayern München op på 30 point ligesom RB Leipzig, men Bayern har en bedre målscore end Yussuf Poulsens tyske klub, der dog har spillet en kamp færre.

Mainz ligger på niendepladsen i Bundesligaen med 17 point.

Hjemmeholdet kom ellers fantastisk i gang, da Jhon Cordoba efter blot tre minutter blev sendt afsted. Colombianeren holdt tempo og scorede til 1-0 med en flad afslutning.

Tre minutter senere slog Bayern dog til efter en hurtig omstilling, hvor Arjen Robben førte bolden frem og fandt Robert Lewandowski.

Polakken havde ikke scoret i de seneste tre ligakampe, men Lewandowski svigtede ikke og løftede bolden over Jonas Lössl i Mainz-målet.

Efter 20 minutter var den gal igen i Mainz-forsvaret. En aflevering fra Thomas Müller fik lov at passere til Arjen Robben, der udækket dykkede ned og headede bolden i mål til 2-1.

Bayern München var bedst halvlegen ud, og hjemmeholdet havde ikke meget at byde ind med, men i anden halvleg formåede mestrene ikke at øge i halvlegens første halvdel.

Her formåede Mainz at kæmpe sig tilbage i opgøret, som så ud til at skulle ende med en 2-1-sejr til gæsterne.

I overtiden fik gæsterne dog tildelt et direkte frispark, og her afsluttede Lewandowski fornemt, da han sparkede bolden i mål til 3-1 uden chance for Jonas Lössl.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx