17/08-17 13:46; Opdateret: 17/08-17 14:34

Fifa nominerer dansk landstræner som årets bedsteFifa nominerer dansk landstræner som årets bedste

Nils Nielsen, der førte de danske fodboldkvinder til EM-sølv, er nomineret som årets bedste kvindetræner.

storybild

Landstræner Nils Nielsen er blandt Fifas nominerede til at blive årets kvindetræner 2017. Scanpix/Daniel Mihailescu

Lausanne. Ti trænere er torsdag nomineret til at være den bedste kvindetræner i 2017 af Det Internationale Fodboldforbund (Fifa).

Og blandt navnene er landstræner Nils Nielsen, som førte de danske fodboldkvinder til EM-sølv i Holland. Holland vandt EM-finalen med 4-2.

Et panel af fodboldeksperter har fundet frem til ti trænere, som har gjort det godt i de seneste 12 måneder.

Ud over Nils Nielsen er der ni andre nominerede. Også den hollandske kvindelandstræner, Sarina Wiegman, kan vinde prisen. Hele listen ser således ud:

* Olivier Echouafni (landstræner, Frankrig).

* Emma Hayes (manager, Chelsea).

* Ralf Kellermann (træner, Wolfsburg).

* Xavi Llorens (træner, FC Barcelona).

* Nils Nielsen (landstræner, Danmark).

* Florence Omagbemi (landstræner, Nigeria).

* Gerard Precheur (træner, Olympique Lyon).

* Dominik Thalhammer (landstræner, Østrig).

* Sarina Wiegman (landstræner, Holland).

* Hwang Yong-Bong (landstræner, Nordkorea).

Vinderen af prisen bliver fundet efter en proces, hvor landstrænere, anførere, udvalgte medier og fans bliver involveret.

Blandt andet kan fans stemme på en træner inde på Fifas hjemmeside fra 21. august og frem til 7. september.

Det er præstationerne fra 20. august 2016 frem til 6. august 2017, der danner baggrund for valget af årets kvindetræner.

I midten af september vil listen af ti nominerede blive skåret ned til tre navne. 23. oktober vil vinderen blive præsenteret ved en prisuddeling i London.

Følgende er nomineret til at være årets træner for et herrehold:

* Massimiliano Allegri (træner, Juventus).

* Carlo Ancelotti (træner, Bayern München).

* Antonio Conte (manager, Chelsea).

* Luis Enrique (tidligere træner i Barcelona).

* Josep Guardiola (manager, Manchester City).

* Leonardo Jardim (træner, AS Monaco).

* Joachim Löw (landstræner, Tyskland).

* José Mourinho (manager, Manchester United).

* Mauricio Pochettino (manager, Tottenham).

* Diego Simeone (træner, Atletico Madrid).

* Tite (landstræner, Brasilien).

* Zinedine Zidane (træner, Real Madrid).

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx