13/04-18 17:57

Randers-anfører stopper karrieren efter sæsonenRanders-anfører stopper karrieren efter sæsonen

Mads Agesen har spillet sin sidste fodboldkamp på topniveau, når sæsonen er slut for Randers FC.

storybild

Mads Agesen kom til Randers i sommeren 2013 og har siden spillet 124 kampe for Randers. Scanpix/Henning Bagger/arkiv

Randers. Randers FC skal på udkig efter en ny anfører, når sæsonen er forbi.

Holdets nuværende kaptajn, Mads Agesen, stopper nemlig karrieren, når kronjyderne har spillet deres sidste kamp i sæsonen.

Det skriver Randers på sin hjemmeside.

– Randers FC og Randers som by er kommet til at betyde rigtigt meget for mig. Det er her, jeg for alvor har slået mit navn fast som superligaspiller.

- Det er også her, at jeg har stiftet familie. Så det bliver noget af en omvæltning at skulle i gang med noget andet, siger Mads Agesen.

Den 35-årige forsvarsspiller, der har spillet 124 kampe for Randers, kom til klubben i sommeren 2013 efter tre år i AC Horsens. Tidligere har han blandt andet optrådt for FC Fredericia og Aarhus Fremad.

Når sæsonen er forbi, skal han i stedet sælge forsikringer. Men først har han og Randers en vigtig opgave i ligaen.

– Lige nu er der dog fuld fokus på den mission, vi er på i forhold til at sikre overlevelse i ligaen. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan både på og uden for banen, for at det skal lykkes.

- Randers skal have et hold i den bedste danske fodboldrække, og det er det, vi skal bevise i den kommende tid. Det skal lykkes, siger han.

Randers ligger nummer tre i den ene af de to nedrykningspuljer i Superligaen. Der er langt op til OB og Sønderjyske på den rigtige side af stregen.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Champions League-chanceorgie! Zidanes...
bt.dk
Stor fødevarekontrol afslører massiv...
bt.dk
Måtte udgå med skrækskade: Her er...
bt.dk
Princess Natascha tordner mod dansk...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx