16/11-17 23:33

Outsider slår tysk tenniskomet og er i semifinalenOutsider slår tysk tenniskomet og er i semifinalen

Jack Sock er blandt de fire bedste i sæsonfinalen i tennis og møder lørdag Grigor Dimitrov i semifinalen.

storybild

Jack Sock er overraskende klar til semifinalen i ATP World Tour Finals. Scanpix/Glyn Kirk

London. Den 20-årige tyske tenniskomet Alexander Zverev var favorit til at vinde over amerikaneren Jack Sock og nå semifinalen i ATP World Tour Finals.

Men det blev Jack Sock, der vandt den indbyrdes kamp i gruppen og snuppede billetten til semifinalen.

Jack Sock, der er nummer ni i verden, vandt 6-4, 1-6, 6-4 efter næsten to timers spil mod verdens nummer tre.

Dermed er turneringen slut for Zverev, mens Sock lørdag møder bulgarske Grigor Dimitrov i semifinalen.

25-årige Sock er den første amerikaner til at nå blandt de bedste fire i sæsonfinalen siden 2007.

Den seneste tysker til at nå semifinalen var Rainer Schüettler i 2003.

Tidligere torsdag blev der spillet en kamp mere i gruppen, og her vandt schweizeren Roger Federer 6-7, 6-4, 6-1 over kroaten Marin Cilic.

Federer var allerede videre til semifinalen som gruppevinder inden kampen, mens Cilic var slået ud.

Federer skal enten møde østrigeren Dominic Thiem eller belgieren David Goffin i den anden semifinale. Thiem og Goffin mødes fredag i en indbyrdes kamp om en billet til semifinalen.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx