16/03-18 22:55

Danske kvinder snupper All England-semifinale i doubleDanske kvinder snupper All England-semifinale i double

Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen blev fjerde danske doublepar i semifinalerne i All England.

storybild

Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen skulle bruge to sæt til at spille sig i semifinalen i All England. Scanpix/Sportxpress

Birmingham. Det danske par med Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen er klar til semifinalen i traditionsturneringen All England.

Det blev en kendsgerning sent fredag, da den tredjeseedede danske duo besejrede det sydkoreanske par med Hee So Lee og Chang Seung Shin 21-15, 21-14.

Koreanerne var seedet som nummer syv i turneringen og fulgte godt med i første sæt.

Den danske duo udbyttede dog føringen til 13-9, men de hurtigere sydkoreanere reducerede til 12-15 og virkede langt fra slået i sættet.

Aggressivt spil af Christinna Pedersen bragte danskerne foran med fire point, og en hård forhånd fra Kamilla Rytter Juhl sikrede en 17-12-føring.

Rytter Juhl slog til igen ved nettet til 18-14, og danskerne tog første sæt.

Kamilla Rytter Juhl fortsatte oplagt sit spil fra begyndelsen af andet sæt og bragte danskerne foran 1-0.

Lee og Shin bød dog igen modstand og kom foran 4-3, men offensivt spil af den danske duo skabte en 8-5-føring.

Foran 14-9 lignede det en formsag for danskerne, men 16-9 blev til 16-12, før sydkoreanerne sendte fjerbolden ud over baglinjen til en dansk føring på fem point.

Kamilla Rytter Juhl brækkede en ketsjer, men danskerne kom ikke i problemer og var for stærke for sydkoreanerne.

Dermed er fire doubler klar til semifinalekampe lørdag i Birmingham.

Ud over Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen, så er de to herredoubler med Mads Conrad-Petersen og Mads Pieler Kolding samt Mathias Boe og Carsten Mogensen også videre til semifinalen.

Derudover skal Christinna Pedersen i mixeddouble spille semifinale sammen med Mathias Christiansen.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Mulig personpåkørsel: Flere toge...
bt.dk
Dansk landsholdsstjerne siger farvel:...
bt.dk
Ny tendens inden for dating? Jeg går...
bt.dk
Mascha Vang og kæresten er tilbage...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx