05/01-18 23:08

Dyr Liverpool-debutant sender Everton ud af FA CuppenDyr Liverpool-debutant sender Everton ud af FA Cuppen

Liverpool-stopperen Virgil van Dijk scorede det afgørende mål i en FA Cup-sejr over Everton.

storybild

Liverpool-stopperen Virgil van Dijk (til venstre) scorede det afgørende mål i FA Cuppen mod Everton. Det er dog ikke i situationen på billedet. Scanpix/Paul Ellis

Liverpool. En bedre start på karrieren i Liverpool kunne Virgil van Dijk ikke have ønsket sig, end den han fik fredag aften på Anfield.

Den dyrt indkøbte stopper scorede det afgørende mål for Liverpool, som vandt 2-1 over lokalrivalen Everton i FA Cuppens tredje runde.

Efter 84 minutter headede hollænderen bolden i nettet efter et hjørnespark, og flere mål blev der ikke scoret i kampen.

I januars transfervindue blev Virgil van Dijk den dyreste forsvarsspiller i fodboldhistorien, da Liverpool betalte Southampton 75 millioner pund for profilen.

Inden den afgørende scoring var det en jævnbyrdig kamp, som så ud til at ende uafgjort.

Liverpool fik tilkendt et straffespark, da Evertons Mason Holgate klodset omfavnede Adam Lallana lidt for meget i feltet.

Anfører James Milner bragte sikkert Liverpool foran 1-0 fra pletten ti minutter før pausen.

Midtvejs i anden halvleg fik Everton udlignet, da Gylfi Sigurdsson køligt sparkede bolden fladt ind, efter at Phil Jagielka havde lagt den pænt til rette for islændingen.

Der blev spillet en kamp mere i FA Cuppens tredje runde fredag aften, da Manchester United vandt 2-0 på hjemmebane over Derby.

Uniteds formstærke angriber Jesse Lingard og indskiftede Romelu Lukaku scorede målene i slutminutterne.

Inden scoringerne ramte Uniteds Marcus Rashford træværket, mens Lukaku testede stolpen på et hovedstød et kvarter før tid.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Politiet beder om hjælp: Har du set...
bt.dk
Netop frigivet: Helt nye...
bt.dk
Lægevagten i kæmpe brøler - havde...
bt.dk
Kent Nielsen anede ikke, at han ville...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx