Af Ritzau - 10/01-17 16:17

Volleyballveteran stopper karrieren og bliver assistentVolleyballveteran stopper karrieren og bliver assistent

Kristian Knudsen, der har vundet Champions League, skal fremover assistere landstræner Mikael Trolle.

storybild

Landstræner Mikael Trolle får Kristian Knudsen som assistent. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Palle Hedemann)

Den tidligere landsholdsanfører i volleyball Kristian Knudsen stopper karrieren og bliver assistenttræner for Danmarks landshold.

Det meddeler Volleyball Danmark i en pressemeddelelse.

- Jeg glæder mig til en ny udfordring som assistenttræner for landsholdet.

- Jeg skal være tæt på spillerne og forsøge at få dem op på et endnu højere niveau rent teknisk og spillemæssigt, end de er nu, siger 37-årige Kristian Knudsen.

- Jeg vil gerne give videre af de erfaringer, jeg har gjort mig gennem de seneste 15 år. Det vil jeg gerne gøre med landsholdet.

- Jeg har løbende været i dialog med Mikael Trolle (Danmarks landstræner, red.) og glæder mig til igen at være en del af landsholdet, siger han.

Kristian Knudsen spillede 227 landskampe for Danmark, og han var blandt andet med, da landsholdet i 2013 nåede ottendedelsfinalen ved EM på hjemmebane.

På klubplan optrådte han i blandt andet i Qatar, Frankrig, Tyskland og Belgien, og i 2007 vandt han Champions League med tyske Friedrichshafen.

Landstræner Mikael Trolle glæder sig til samarbejdet med Kristian Knudsen.

- Han nyder stor respekt blandt landsholdsspillerne, og som menneske passer han rigtig godt til vores hold.

- Han kommer til at have en kæmpe indflydelse i træningshallen, hvor han kan give sin store praktiske erfaring videre, siger landstræneren.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx