13/05-18 10:18

Bale giver Zidane hovedbrud inden CL-finaleBale giver Zidane hovedbrud inden CL-finale

Gareth Bale leverede en flot præstation mod Celta og banker på til en startplads i Champions League-finale.

storybild

Gareth Bale er i spil til en startplads i Champions League-finalen efter en flot præstation lørdag mod Celta. Reuters/Susana Vera

Madrid. Den walisiske stjernespiller Gareth Bale leverede en fornem præstation, da Real Madrid lørdag besejrede Celta Vigo med hele 6-0 på hjemmebane.

Bale scorede kampens to første mål og banker dermed på til en plads i startopstillingen i Champions League-finalen mod Liverpool 26. maj i Kiev.

Træner Zinedine Zidane fandt ikke plads til Bale i startformationen i de to semifinaler mod Bayern München, hvor Bale blot blev skiftet ind i den ene kamp til 20 minutters spilletid.

- Kampen var vigtig for at slutte sæsonen godt af på hjemmebane og i forberedelsen til det, der kommer. Jeg er glad for Bales kamp og mål. Det viser, at han er klar til finalen, siger Zinedine Zidane.

- Alle er topmotiverede og klar, og det bliver en hovedpine at sammensætte holdet til finalen.

Særligt Bales andet mål var fremragende. Her jagtede waliseren en lang stikning, og på baglinjen tog han fusen på sin oppasser med et træk ind i banen og hamrede bolden ind i fjerneste målhjørne fra en lidt spids vinkel.

Med sejren kan Real Madrid stadig snuppe andenpladsen fra Atlético Madrid i den spanske liga, men det kræver, at Atlético på sidste spilledag taber hjemme til Eibar, mens Real også selv vinder ude mod Villarreal.

Dermed må Real formentlig indstille sig på at slutte som nummer tre i ligaen.

Bedre går det på den europæiske scene, hvor klubben kan vinde Champions League for tredje sæson i træk.

/ritzau/AP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Årets hidtil dyreste hussalg: Så...
bt.dk
Obama skriver kontrakt med Netflix
bt.dk
Medarbejdere er rasende: De ansatte...
bt.dk
Brøndby-profil brød sammen på sit...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx